450
DYRENES LIV
et Kobrøl. I Fangenskab er Dyrene ofte ubændige og vilde, uimodtagelige overfor kælende Tilnærmelser, men paa den anden Side ogsaa ret ligegyldige overfor Tabet af Frihed.
Jagten paa voksne Gnuer har sine Besværligheder paa Grund af Dyrets utrolige Hurtighed og Udholdenhed. Kun ved et rent Tilfælde fanger man en Gnu i Faldgrube eller med Slynge.
Til .de Skedehornede føjer vi her en Drøvtygger, der, trods Hornenes mærkværdige Bygning, længe er blevet henregnet til Antiloperne, nemlig Gaffelbukken eller Kabri’en (Antilocapra americana). Fra alle andre Dyr indenfor Ordenen afviger den ved at bære et hult, men gaffelformigt grenet Horn, der ikke som hos de ægte Skedehornede stadigt vokser, men, ligesom Hjortetakkerne, — omend paa anden Maade — afkastes periodisk og dannes paany.
I sin hele Legemstype ligner Gaffelbukken cn kraftig Antilope. Den er ca, 1,5 M. lang, hvoraf kun henved 20 Ctm. gaar paa Halen,