Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
474
DYRENES LIV
tykke Hud delt i større eller mindre Skjolde. Naar Dyret kommer op af Vandet, er Ryggen brunliggraa og Bugen næsten kødfarvet, hvorimod det, naar Huden tørres, faar et næsten sortbrunt eller skiferfarvet Anstrøg. En Flodhest kan blive over 4 Meter lang, hvoraf kun 45 Ctm. kommer paa Halen; Skulderhøjden beløber sig til 1,5 M. Dyret vejer over 2000, ja indtil 3000 Kilo. Alene Hovedet med de svære Stødtænder kan veje 200 Kilo.
I vore Dage er Flodhesten udryddet i hele Ægypten og ligeledes i Nubien; men i alle større Floder og Søer i det indre Afrika er den endnu en almindelig Fremtoning.
Hvor der vokser Vandplanter, opdager man snart Flodhesten. Med Mellemrum af 3—4 Minutter bemærker man etsteds en dampagtig Vandstraale, der hæver sig omtrent 1 Meter over Vandspejlet, og hører samtidigt dermed en ejendommelig Snøften og maaske tillige en hul Brummen som af en opirret Tyr. Det er en Flodhest, der dukker op for at aande. Naar man staar nær nok, kan man ogsaa se det uformelige Hoved, en rødlig eller brunrød Masse, paa hvilken man bemærker to Spidser, Ørerne, og fire Ophøjninger, Øjnene og Næseborene. Paa den imellem Øjnene og Ørerne noget fordybede Pande bliver der, idet Dyret dukker op, en Vandpyt tilbage, som er stor nok til, at en lille Guldfisk eller et Par Smerlingei' kunde friste Livet deri. Man kan med et større Fartøj dristigt ro hen til et saadant opdukkende Hoved; thi naar Dyret ikke ophidses, stirrer det kun med dum Forundring paa Baaden uden at lade sig forstyrre i sin Op- og Neddukken. Som oftest faar man 5—6 af disse Dyr at se paa én Gang og undertiden endnu talrigere Flokke. Om Dagen forlader et saadant Selskab kun Vandet i ganske mennesketomme Egne for at sove ved Bredden, halvt i Vandet og halvt paa Landet. De mageligt henstrakte Dyr lægger da et lignende Velbehag for Dagen som Svin, der vælter sig i Dyndet, eller Bøfler, som bader sig i Floden; fra Tid til anden grynter Hannerne paa Svinenes Vis og løfter én efter anden Hovedet op for at spejde.
Henimod Aften kommer der Liv i Selskabet. Hannernes Grynten forstærkes til en Brølen, og hele Flokken dukker nu legende op og ned i Floden. Af og til begynder der endog en lystig Forfølgelse. De svømmer med en forbavsende Lethed i enhver Dybde, bevæger sig i Ryk eller Sæt, vender sig med overraskende Færdighed og kan let kappes med den bedste Robaad. Naar Dyrene svømmer roligt, bemærkes der næppe nogen Bevægelse i Vandet, men naar de rasende Dyr styrter løs paa en Fjende, sætter de hele Vandfladen i Oprør.
I Nærheden af beboede Steder ødelægger Flodhesten ofte paa en eneste Nat en hel Mark og kaster sig i blindt Raseri over alt, hvad der bevæger sig; dens fire vældige Stødtænder er da frygtelige Vaaben overfor andre Dyr. Rüppell fortæller saaledes, at en Flodhest ombragte fire Trækokser, som roligt stod ved Hjulet til et Vandingsapparat.