Dyrenes Liv: I Pattedyr

486 DYRENES LIV for Grønlænderne er den af Vigtighed, da Kødet, Spækken, Huden og til Dels Indvoldene spises. De angriber den flere i Forening i deres store Konebaade og saarer den med Lanser. Et lille Saar, som trænger igennem Spækket ind i Kødet, er nok til at dræbe den, om ikke straks, saa dog efter nogle faa Dages Forløb. Benene anvendes af Grønlænderne til Jagtredskaber samt til Hus- og Baade-bygning, og Barderne udhules til Fade. Den anden Familie omfatter de saakaldte Sletbage (o: Bardehvaler uden Finne paa Ryggen) eller Rethvaler (ø: rigtige Hvaler), som Hvalfangerne helst ønsker at bemægtige sig. De adskiller sig fra de foregaaende bl. a. ved det kortere Legeme, som i det højeste opnaar en Længde af 20 M., ved Mangelen af Rygflnne og af Bugfurer og ved at have meget lange Barder. Grønlandshvalen eller Nordhvalen (Balaena mysticetus) er en uformelig Skabning, som opnaar en Vægt af henimod 70,000 Kilo eller lige saa meget som 1000 Mennesker eller 200 fede Okser, det uhyre Hoved udgør omtrent en Tredjedel af Kroppens hele Længde. Gabet er 5—6 M. langt og indtil 3 M. bredt; det har Plads nok til en Baad med hele dens Mandskab. Af Barder besidder Grønlandshvalen 300—360 paa hver Side af sit kæmpemæssige Gab, og de midterste kan blive 5 M. lange. Under den seje Hud ligger der et mægtigt, fra 20—45 Ctm. tykt Lag Spæk, der omgiver hele Legemet. Paa den udvendige Side er Huden fed som Læder, der er gennemtrukket med Olie, og blød som Fløjel. Grønlandshvalens Hjem er de nordlige Have. Den findes op ad Nordpolen til, saa langt som Havet er frit for Is, og imod Syd omtrent til 65 Grader n. Br. (Sukkertoppen). Som det synes, drager den frem og tilbage imellem Nordkysterne af Europa, Asien og Amerika og gaar undertiden igennem Beringsstrædet ind i det kamsjadalske Hav. De Steder, den især besøger, er de saakaldte HvaJgrunde, eller de Strøg af Havet, hvor man mærker de sidste Virkninger af Golfstrømmen, og som, takket være den noget højere Temperatur, der skyldes hin Strøm, er forholdsvis rige paa de Smaadyr, som udelukkende udgør dette kæmpemæssige Havpattedyrs Føde. Paa Steder, hvor der findes ualmindelig store Masser af hine Smaadyr, kunde man især tidligere træffe hele Flokke af disse Hvaler imellem Isen. Til Trods for sin overordentlige Størrelse er Hvalen et meget behændigt Dyr. »Lige saa plump som Hvalens Krop er«, siger Scoresby, »ligesaa raske og behændige er dens Bevægelser. En Hval, som uden at røre sig, hviler paa Havets Overflade, kan paa 5 eHer 6 Sekunder være udenfor sine Forfølgeres Omraade. Dog fortsættes en saa stor Hurtighed kun i faa Minutter. Undertiden farer Hvalen med en saadan Voldsomhed op imod Vandets Overflade, at den springer helt op af det; undertiden stiller den sig med