Dyrenes Liv: I Pattedyr

HVALERNE 485 og det hede Bæltes Have, men skal endog strejfe om i det sydlige Ishav. Som man allerede kan slutte af den langstrakte Form, er Tunno-liken i alle sine Bevægelser et hurtigt og behændigt Dyr. Naar den med fuld Kraft skyder afsted igennem Vandet, kan intet Dampskib følge den. Hvert halvandet Minut kommer den op til Overfladen for at aande, og den brusende Støj, som den da frembringer ved at udsprøjte sin Dampsøjle, kan høres en Sømil bort. Dens Føde skal især bestaa af mindre Krebsdyr (Euphausid). Jagten paa Tunnoliken er paa Grund af Dyrets store Hurtighed og voldsomme Bevægelser temmelig farlig og Udbyttet langt mindre end af Grønlandshvalen. Derfor efterstræbes den heller ikke regel- Hvaler paa Ophalingsbedding. mæssigt som denne. Det er rimeligt, at enkelte af de mange, store Hvaler, som er strandede paa Jyllands Vestkyst, har været af denne Art. Den anden Gruppe af Finhvaler omfatter de saakaldte Pukkel-hvaler eller langhaandede Finhvaler (Megaptera). De har længere Luffer, et større Hoved, en tykkere Krop og færre Bugfurer end de foregaaende. Pukkelhvalen, Grønlændernes Keporkak, paa Norsk Tuehvalen (Megaptera boops) er en plumpt bygget Hval, der bliver henved 7 Meter lang. De lange Luffer udgør omtrent 1/i af hele Legemets Længde. Rygfinnen sidder paa Højde foran Gattet. Af de europæiske Hvalfangere søges Pukkelhvalen lige saa lidt sotn de andre Finhvaler, fordi Spækket kun giver lidet Tran; men