Dyrenes Liv: I Pattedyr

484 DYRENES LIV tiden udarter til Vildhed. Deres vigtigste Vaaben er Halen, om hvis uhyre Kraft man kan danne sig en Forestilling, naar man betænker, at den er det væsentligste Redskab til at drive Hvalens kolossale Legeme igennem Havet med samme Hurtighed som et Dampskib. Et eneste Slag af Hvalens Hale er nok til at knuse den stærkeste Baad eller til at slynge den i Vejret. Hunnerne bringer én (sjælden to) Unger til Verden, som de længe giver Die; i Fare forsvarer de Ungen med Mod og Udholdenhed og tager den under en af Lufferne; de forlader den i det hele ikke, førend den kan sørge for sig selv. I vore Dage træffer man sjældent fuldvoksne Bardehvaler; Spæk, Tran og Fiskeben er saa indbringende Artikler, at Mennesket ikke længere lader det komme saa vidt, at noget af de mægtige Dyr opnaar sin fulde Alder. I den første Familie forener man Finhvalerne (Balaenoptera-idae), lange, slanktbyggede Dyr, med en, dog ikke synderlig høj, Fedtflnne bag Midten af Ryggen og mere eller mindre talrige, dybe Furer fra Underkæben hen ad Bugen. Til de egentlige Finhvaler eller Rørhvaler, som udmærker sig ved deres korte Luffer og talrige Bugfurer, hører Vaageh valen, Grønlændernes Tikagulik (Balaenoptera rostrata), der kun opnaar en Længde af 10 M. Den er let kendelig ved, at den har hvidgule Barder, og at Luffernes Yderflade har et hvidt Tværbæte. Vaagehvalen er udbredt over det nordlige Atlanterhav og Ishavet, hvorfra den dog strejfer længere syd paa, og undertiden er den strandet paa Europas Kyster, bl. a. paa Jyllands. Den mindre Silde hval (Balaenoptera laticeps), som har sorte Barder, opnaar en Længde af over 10 M. Den er udbredt fra Kanalen til Nordkap og lever af Smaaflsk, navnlig Sild. Den siges at drive disse ind paa Grunden; men i Virkeligheden er det snarere omvendt, idet Sildehvalerne, lokkede af det rige Bytte, følger Sildestimerne ind til Kysterne. Til Vestkysten af Norge ankommer Sildestimerne i Januar. Den store Sildehval, Grønlændernes Keporkarnak (Balaenoptera musculus') kendes paa den brede, fortil halvcirkelformede Underkæbe. Længden udgør cn. 20 M. Den er mere langstrakt end nogen anden Bardehval og forekommer fra de nordligste Egne til ind i Middelhavet samt ved Færøerne, Island og Amerikas Kyster. Kætnpehvalen, Grønlændernes Tun noli k (Phy sålus antiquo-rurn) er den slankeste af alle Hvaler og det længste Dyr paa Jorden, da den kan opnaa en Længde af over 25 M. Den norske Hvalfanger Svend Føyn har givet denne Hval Navn af Blaahval paa Grund af dens blaalige Farve, der strækker sig helt ned paa Bugen. Denne mægtige Finhval har hjemme i den nordlige Del af det atlantiske Hav og Ishavet; til visse Tider vandrer den dog ned til langt sydligere Farvande og træffes ikke alene i det middelvarme