Dyrenes Liv: I Pattedyr

HVALERNE 483 optage de talrige Barder, højt hvælvet paa hver Side, og i disse Hvælvinger staar Hornpladerne paa tværs tæt bag hverandre. Ved Kæbens Yderrand tager de sig ud som Tænderne i en Kam; imod Midten af »Tyggefladen,« om vi maa bruge dette Ord, bliver de smalle og spidse. Deres Tal i begge Sider af Overkæben udgør over 300. Bardehvalerne er vældige Dyr med et meget stort Hoved og en dybt spaltet Mund. Kæberne er krummede i en Bue, næbformigt forlængede og uhyre store i Forhold til den yderst lille Hjærne-kasse. Den mægtige Tunge er fastvokset, Spiserøret snævert, og Maven bestaar af tre Dele. Bardehvalerne opnaar en Længde af 20—30 M. og derover samt en Vægt af 20—150,000 Kilo; de er de største af alle nulevende Dyr, og intet af Forverdenens Dyr har vistnok kunnet maale sig med dem i Størrelse. De lever temmelig enkeltvis, og man træffer dem kun i Flok, naar de lokkes hen til et Sted ved rigelig Næring. De fleste opholder sig i Ishavet og forlader kun undertiden Bugterne imellem Ismarkerne; andre foretrækker de sydlige Have. Til Trods for deres uhyre Masse bevæger de sig raskt og behændigt i Vandet; ja de fleste gennemiler Havet med samme Hurtighed som et Dampskib. De svømmer i bestandige Buelinier, idet de ideligt dukker op for at aande. Naar de ikke forstyrres, opholder de sig bestandig ved Overfladen. De lægger sig da snart paa Ryggen, snart paa Siden, stiller sig lodret og tumler sig i lystige Lege. Ikke sjældent springer de endogsaa halvt op af Vandet. Naar Havet er roligt, overlader de sig vel ogsaa til Søvnen paa de dem vuggende Bølger. Disse vældige Dyr, de største paa Jorden, ernærer sig af smaa, ubetydelige Blød- og Krebsdyr, Blæksprutter, Søanemoner, Gopler, Orme og de mange Havdyrlarver, som næppe er synlige for det blotte Øje. Men af disse Sniaaskabninger tager de ogsaa Millioner til sig i én Mundfuld. Med det uhyre, vidt spaltede Gab højt op-spærret stryger Hvalen rask igennem Havet, fylder hele Mundhulen med Vand og med de deri svømmende, højere og lavere Dyr og lukker endelig Gabet, naar Vrimmelen af de mange Smaadyr mærkes af dens følsomme Tunge. Alle Bardernes Trævler hænger lodret nedefter og danner saaledes et Slags Si, gennem hvilken kun Vandet kan undvige, naar Munden lukkes, hvorimod alle Smaadyr holdes tilbage. Et eneste Tryk af den plumpe, kun lidet bevægelige Tunge bringer den hele Vælling til igennem Spiserøret at glide ned i Maven. Fælden aabnes paany, og Hvalen glider videre fremad igennem Bølgerne. Kommer en lille Fisk tilfældigvis ind i denne, af Naturen selv dannede Ruse, glider den naturligvis med ned; for større Fisk er Svælget for snævert. I Tilgift sluger disse Dyr den Tang, som tilfældigvis kommer med ind i Gabet. Alle Bardehvaler er frygtsomme og sky; med sig selv indbyrdes og vel ogsaa med de fleste andre Havpattedyr lever de i Fred og Ro. Kun naar de ser sig angrebne, vaagner deres Mod, som under-