Dyrenes Liv: I Pattedyr

488 DYRENES LIV Hovedet lige nedad, løfter Halen op i Luften og pisker Vandet med en frygtelig Kraft, Den Støj, der opstaar derved, kan i stille Vejr høres langt bort, og Kredsene udbreder sig over et anseligt Rum. Naar Hvalen rammes af en Harpun, skyder den, om end kun i nogle Minutter, afsted som en Pil, med en Hastighed, der er saa voldsom, at den undertiden brækker Kæberne mod Bunden.« Allerede ved sin sædvanlige Svømning paa Overfladen kan Hvalen tilbagelægge ni engelske Mil i Timen, og saarede tilbagelægger 12—16 Mil. »Dersom Hvalen. — siger Poppig, — »besad en Forstand, der stod i Forhold til dens Kraft og Størrelse, kunde ikke alene ingen Baad, men ikke engang noget af de største Skibe modstaa dens Stød, og den vilde da være Verdenshavets eneste og sande Behersker. < Men Bardehvalerne har ligesaa ringe Aandsevner som sløve Sanser, og kun Syn og Følelse er nogenlunde udviklede. Grønlandshvalens Føde bestaar af Blød- og Krebsdyr, navnlig af Vingesnegle, fremfor alt af Clio borealis, som bedækker Ishavet i talløse Masser. Naar den tror sig fuldkomment uforstyrret, kommer den hvert andet eller tredje Minut op til Overfladen for at aande og trækker da Vejret fire til seks Gange hurtigt efter hverandre. Den Vand- og Dampstraale, som den udstøder, stiger ikke sjældent til en Højde af 12 M. og kan ses i en Afstand af en eller halvanden Sømil. I godt Vejr har man ogsaa iagttaget Hvalen under dens Søvn; den ligger da som en død Masse paa Overfladen uden at røre sig — kun holder den sig bestandig i Ligevægt ved Hjælp af Lufferne. Hunnen bringer én, højst sjældent to, Unger til Verden. Ungen er allerede ved Fødselen et Dyr paa 3—4 Meters Længde. Den vokser overordentlig hurtigt, og endnu medens den dier, opnaar den en Længde af henved 7 M. og en Vægt af 6000 Kilo. Til Trods for sin Sløvhed nærer Hvalen en stærk Moderkærlighed, og man fanger derfor Ungen, som ikke kender Faren, navnlig i den Hensigt at lokke den gamle til sig. Denne kommer da ogsaa straks sin saarede Lille til Hjælp, stiger med den op til Overfladen for at aande, skynder paa den, søger at være den behjælpelig paa Flugten ved at tage den under sin Luffe og forlader den sjældent, saalænge den endnu lever. Det er under saadanne Omstændigheder farligt at nærme sig den; thi af Angst for den Lille tilsidesætter den alle Hensyn, farer midt ind blandt Fjenderne og forlader ikke Ungen, selv om den er truffet af Harpuner. Grønlandshvalerne er uden Sammenligning de værdifuldeste af alle Havpattedyr. En Hval af en Længde af henved 20 M. indeholder indtil henved 30,000 Kilo Spæk, som omtrent giver 180 Tdr. Tran. Totalvægten af dens Barder anslaas til 700—1000 Kilo. Sydhavets Rethval (Balaena australis) er mindre end dens nordiske Slægtning. Efterhaanden vil man se sig nødt til at opsøge Sydhavshvalen i de fjærneste og utilgængeligste Dele af Havet, og med Tiden vil den sandsynligvis aldeles forsvipde fra Jorden,