Dyrenes Liv: I Pattedyr

498 DYRENES LIV Foster med Munden og fører det ned i Pungen til en Patte, som Ungen suger sig fast til. Her bliver den hængende, indtil dens Sanseredskaber og Lemmer er uddannede, og i den Tid er Pungen ikke blot en Rede, men ligesom et nyt Modersliv for den. Medens Ungen hos nogle Pungdyr kun befinder sig én Maaned i Modersliv, tilbringer den 6—8 Maaneder i Pungen. Pungdyrene, hvis Levemaade er saa forskellig, at den ikke kan beskrives i Almindelighed, findes nu kun i Amerika og Australien. Den sidste Verdensdel er deres egentlige Hjem, og største Delen af de derværende Pattedyr er Pungdyr'. I tidligere Jordperioder fandtes de ogsaa i Europa, især i Frankrig og England. Kæmperne i Pungdyrenes Orden er Springpungdyrene, de saakaldte Kænguruer, (Macropodinae), der alle udmærker sig ved en paafaldende Legemsbygning. I Overensstemmelse med de ualmindelig strærkt udviklede Baglemmer har hele Lændepartiet en overordentlig kraftig Bygning, hvorimod Forkroppen og Forlemmerne samt Hovedet er særdeles svagt byggede. De forholdsvis korte Forlemmer staar kun i ringe Grad i Bevægelsens Tjeneste og benyttes næsten udelukkende til at bringe Føden til Munden, medens de stærkt forlængede og yderst muskelstærke Baglemmer i Forening med den kraftige Hale sætter de større Kænguruer i Stand til at gøre saa lange Spring, at Bevægelserne ikke giver Hjortens noget efter i Hurtighed. Laarene er meget stærke, Skinnebenene lange og Fodroden uforholdsmæssig forlænget; de fire Tæer, af hvilke den mellemste har en stor, hovagtig Klo, har ligeledes en betydelig Længde og Styrke. Den lange, tykke Hale udmærker sig ved stor Muskelkraft. De korte Forlemmer har hos de fleste Arter fem Tæer med krumme Kløer. Hovedet ligner en Mellemting mellem Hjortens og Harens. Nyholland og dets Naboøer er Springpungdyrenes egentlige Hjem. De udstrakte, græsrige Sletter er befolkede af dem; nogle Arter foretrækker dog kratbevoksede Egne, andre lever — saa utroligt det end lyder — paa Træer. De fleste fører et ensomt Liv og kommer kun tilfældigt sammen i større Antal paa saadanne Steder, hvor der findes rigelig Føde. De mindre, kun kaninstore Arter er Natdyr; de øvrige færdes om Dagen. Gangen, som man bedst kan iagttage, naar Dyret græsser, er en klodset og ubehjælpsom Humpen. Det stemmer Haandfladerne mod Jorden og skubber Bagbenene ind imellem Forlemmerne, men for at kunne hæve de lange Baglemmer fra Jorden under denne Bevægelse, maa det støtte sig paa Halen. I denne ubekvemme Stilling forbliver Kænguruen heller ikke længere end højst nødvendigt. Selv naar den afbider sin Føde, sidder den paa Bagbenene og Halen, medens den lader Forlemmerne hænge slapt ned. Saa snart den