ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
PUNGDYRENE 505 de egentlige Molukker, ikke saaledes som den vestindiske Væsel i Gange, men i Skovene, oppe i Træernes Kroner. Paa Ceram og Buru forekommer der flere end paa Amboina, hvor de bliver jagede af Menneskene, som fanger dem for at fortære dem. Grønne Blade, Yderskallen af Kanarienødder, Bananer og andre saftige Frugter udgør disse Dyrs Føde. Imellem Baglemmerne findes der hos Hunnen en Pung, hvori den gemmer sine 2—4 Unger. Deres Levevis minder i mange Henseender slaaende om Spøgelseabernes.« Hos Kusuerne (Trichosurus') er Baglemrnernes anden og tredje Taa sammenvoksede med hinanden lige til Kloleddet. Halen er en lang og lodden Snohale, der — ligesom hos flere Aber er nøgen paa Undersiden ud mod Spidsen. De faa kendte Arter lever paa Nyholland og omliggende Øer. Det er langsomme, dvaske Dyr, der opholder sig paa Træer og kun færdes om Natten. En af de mest kendte Arter i Australlandet og Tasmanien er Pung-Ræven eller Ræve-Kusuen (Trichosurus vulpecula), der har en Del ræveagtigt i sit Ydre, men ogsaa minder om Egernet. Kroppens Længde udgør 60 Ctm., Halens omtrent 45 Ctm. Pelsen er paa Rygsiden brungraa med et rødligt Anstrøg; Bugsiden er lys okkergul og Strube og Bryst rustrøde. De Indfødte efterstræber ivrigt Pung-Ræven og spiser dens Kød. skønt det har en ubehagelig Lugt. Hunnen føder kun to Unger i hvert Kuld. Pung-Rævene er lette at tæmme, men viser sig dumme og dvaske. Til de frugtædende Pungdyr hører Pung-Egernes Familie (Petauroides'), der har en skuffende ydre Lighed med Flyve-Egerne. Til de mest kendte Former hører Flyvepung-Egernet (Pe-taurus solurens). I Størrelse og Udseende ligner det vort almindelige Egern, men endnu mere det sibiriske Flyve-Egern. Det træffes fra Queensland til Victoria og er et ægte Trædyr, der klatrer med stor Færdighed, men kun neden fra opad; thi naar det vil ned, springer det, idet det ved Hjælp af den mellem Lemmerne udspændte Flagrehud daler langsomt ned. Det kan gøie meget lange Spring og vilkaaarligt forandre Springets Retning Naar det springer ned fra et Træ i en Højde af 10 Meter, kan det i Springet naa hen til et andet Træ, der staar 20- 30 Meter borte. Det er et natligt levende Dyr. Flyvepung-Egernet er let at tæmme, og man træffer det ofte i Kolonisternes Huse. I Fangenskab viser det en stærk Selskabelig-hedsdrift, og i vild Tilstand findes det altid flokkevis. Pung-Egernet (Petauroides volans) opnaar en Længde af 50 Ctm., foruden Halen, der har omtrent samme Længde som Kioppen. Farven er paa Rygsiden brunsort, paa Bugsiden hvid. Pung-Egernet bebor Nyholland, især de store Skove mellem I ort