Dyrenes Liv: I Pattedyr

504 DYRENES LIV bjørn« er betegnende; thi Dyret har megen Lighed med en ung Bjørn. Den er omtrent saa stor som en Jærv, ea. 60 Ctm. lang og 30 Ctm. høj. Paa Rygsiden ér den rødlig askegraa, paa Bugsiden hvidgul; Ørerne er udvendig sortgraa. Pungbjørnen har hjemme i Østaustralien og Queensland; den er dog intetsteds almindelig. Han og Hun klatrer parvis om i de højeste Træer, men med en paafaldende Træghed. Den er halvvejs et Natdyr og sover bestandig i Middagstimerne i Gummitræernes mørke Kroner. Stille og ubemærket klatrer den om paa Grenene og æder Bladene og de unge Skud Den føder kun én Unge, som den længe bærer om med sig paa Ryggen. I Fangenskab bliver den snart tam og viser endog sin Vogter en vis Hengivenhed. Først i Aaret 1803 lærte Europæerne Pungbjørnen at kende. De Indfødte der kaldte den »Goribun«, har fra umindelige Tider efterstræbt den paa Grund af dens velvma-gende Kød. I Skovene paa Celebes, Molukkerne, Ny-Guinea, Timor og Ny-Irland findes en ganske ejendommelig Slægt af Klatrepung-dyr, de saakaldte K usk us eller Ku skuter (Phalangen), store, dvaske, langsomt klatrende Pungdyr af en temmelig plump Legemsbygning. Halen er kun ved Roden bevokset med Haar, dens yderste Halvdel er nøgen og ru. Ørerne er korte og Pupillen en lodret Spalte. Den plettede Kuskus {Phalanger maculatus) er noget større end en Kat. Pelsen er tæt og lodden og varierer meget i Farve; den er som oftest hvidgul eller hvidgraa med store, uregelmæssige, mørkebrune Pletter; Bugsiden er ren hvid, uden Pletter. Skindet er blødt og bruges meget som Foer til Klædningsstykker. De første Meddelelser om dette Dyrs Levemaade skyldes Hollænderen Valentyn. Han betragter den plettede Kuskus, Malayernes »Kusu«, som et af de mærkeligste Dyr af »Væselslægten« paa Am-boina. »Hovedet,, siger han, »ligner meget en Rottes eller Rævs; Enden af Halen er nøgen og krum, og med den holder Dyrene sig saa fast ved Grenene, at man kun med Nød og næppe kan rive dem løs. De findes ikke alene paa Amboina-Øerne, men ogsaa paa