Dyrenes Liv: I Pattedyr

PUNGDYRENE 503 holdsvis korte Hale, de lange Kløer paa Forlemmernes Mellemtæer, den spaltede Overlæbe og de smaa, runde Ører, der minder om Musenes. Nogle Arter er i Stand til at benytte Halen som et Slags Griberedskab, andre derimod ikke. Den største, hidtil kendte Art er B et ton gen (Beltongia penicillata), et Dyr af Kaninens Størrelse, med graabrun Rygside og hvidgul Bugside. Den yderste Tredjedel af den ca. 30 Ctm. lange Hale halen Dusk af sorte Haar. Størstedelen af Arten hører hjemme i Australlandet. Den graver sig et Hul i Jorden og udforer det rigeligt med tørt Græs. Denne Rede er vanskelig at opdage, fordi den i Farve falder ganske sammen med Omgivelserne. Det Græs, som Dyret bruger dertil, slæber det sammen med Halen, der er et ypperligt Griberedskab; ogsaa i Fangenskab ser man det bruge Halen paa denne Maade. Den egentlige K æ n guru-Rotte eller Potorumen (Hypsi-prymnus (Potorous) tridaetylas) har et langstrakt Hoved, korte Lemmer og en ægte Rottehale. Kroppen er omtrent 40 Ctm. lang og har en 25 Ctm. lang Hale. Forlemmernes Tæer er ikke forenede, hvorimod 2den og 3dje Bagtaa er sammenvoksede indtil Kloleddet. Den temmelig kraftige Hale er ringet og skællet og kun sparsomt bevokset med korte og stive Haar; en Del af den er ganske nøgen. Pelsen er blød og svagt glinsende, mørkebrun paa Ryggen og hvidgul paa Bugen. Kænguru-Rotten lever i Sydaustralien og paa Van Diemens Land. Den opholder sig i Egne, som er tyndt bevoksede med Buske, og undgaar de aabne Steder. Den graver en Fordybning i Jorden mellem Græstotterne og udforer den med tørt Græs. Dagen tilbringer den sovende i denne Rede, sædvanligvis flere Individer i Forening, og kommer først frem henimod Solens Nedgang. Den løber anderledes og med langt større Lethed end de øvrige springende Pungdyr, idet den ikke flytter begge Bagben samtidigt, men skiftevis. Den lever især af Rødder, som den opgraver, og anretter derved ofte en Del Skade i dyrkede Egne. Hunnen føder i Reglen kun to Unger, som den længe bærer om med sig i Pungen og vaager over med den største Omhu, endnu længe efter, at de kan sørge for sig selv. Kænguru-Rotten er let at holde, og en Kasse med Hø eller en lille Jordhytte er alt, hvad den forlanger til Bolig. Et af de mærkeligste Pungdyr er den saakaldte Koala eller Pungbjørn (Phascolarctus cinereus). Dens Krop er plump og Hovedet bredt og kort med store, laadne Ører; Hale fattes, og baade Forlemmer og Baglemmer har Gribefødder. Paa Forfødderne kan de to inderste Tæer stilles mod de tre andre, og paa Bagfødderne findes en kraftig Tommel uden Klo, der kan stilles mod de fire andre Tæer, som har lange, krumme og spidse Kløer. Navnet »Pung-