Dyrenes Liv: I Pattedyr

502 DYRENES LIV men naar der ikke længere er Føde paa Stedet, skilles de. Tidligere troede man, at enhver lille Flok var anført af en Han; men denne Antagelse har vist sig at være urigtig. Klippe-Kænguruen (Petrogale penicillata) opholder sig i klipperige Egne. Den er et smukt Dyr af omtrent 1,25 M.s Længde, hvoraf dog Halen udgør omtrent det halve. Denne udmærker sig ved, at den i Spidsen har en Dusk af lange og stive, sorte Haar. 1 Sydaustraliens Bjærgegne forekommer denne Art i temmelig stort Antal, men den træffes sjældent, da den er et Natdyr, der kun undtagelsesvis kommer frem af sine mørke Huler, inden Solen er gaaet ned. Den Sikkerhed og Behændighed, med hvilken den færdes paa stejle Skraaninger og Klippevægge, giver ikke Abernes noget efter. Intet af de springende Pungdyr besidder en saa stor Færdighed i at klatre som Træ-Kænguruen eller Kænguru-Bjørnen (Dendrola-gus lirsinus'), der lever paa Ny-Guinea. De lange og kraftige For-lemmer, som i Styrke ikke staar meget langt Træ-Kænguruer. tilbage for Baglem- merne, afgiver et vigtigt Kendemærke for denne Slægt. Kænguru-Bjørnen er et temmelig stort Dyr; dens Krop er omtrent 2/a M. lang, og Halens Længde overgaar endog Kroppens. Det er et sælsomt Syn at se dette Dyr bevæge sig i Træernes Grene og der gøre allehaande Kunster. Med samme Sikkerhed som et Egern klatrer det op ad Stammerne og bevæger sig imellem Grenene. Dets Føde bestaar af Blade, Knopper, Frugter og Skud. Kænguru-Rotterne (Hgpsiprymnus) har megen Lighed med deres større Slægtninge, men adskiller sig fra dem ved den for-