Dyrenes Liv: I Pattedyr

510 DYRENES LIV Pungvæslerne (Phascologalé) er smaa Rovpungdyr, der har større eller mindre Lighed med Spidsmus. Den herhen hørende Tafa (Phascologale penicillata) er omtrent saa stor som vort almindelige Egern. Den langhaarede, bløde Pels er paa Rygsiden graa og paa Bugsiden hvid eller hvidgul. Dette lille, tilsyneladende uskadelige Dyr er et af de vildeste og mest blodtørstige Rovdyr blandt Pungdyrene. Det trænger ind i Husene ligesom vore Væsler og jager især om Natten. Arten er udbredt over en Del af Australien og findes baade paa Sletteland og i Bjærgegne. P u ng-Myreslugeren (Myrmecobias fasciatus') har en langstrakt Krop og et tilspidset Hoved. Halen er lang, blød og busket. Pung-Grævling. Hunnen mangler Pung, og de otte Pattevorter er ordnede i en Kreds. Tændernes Antal er ikke mindre end 52 — et Tal, som kun over-gaas af nogle Tandhvaler. Pung-Myreslugeren er omtrent saa stor som et Egern; Forkroppen er paa Bugsiden okkergul, isprængt med hvide Haar; oventil gaar denne Farve over i dybt Sort, afbrudt af hvide eller graahvide Tværbaand. Dyrets Føde bestaar især af Myrer, og man træffer det navnlig i Skovegne, hvor der findes mange af disse Insekter. De skarpe Kløer og den lange Tunge kommer det udmærket til Nytte, ganske som Tilfældet er hos Myreslugeren. Pung-Grævlingerne eller Bandikuts (Perameles) udmærker sig ved deres lange Bagben og ved, at de to yderste Tæer er uudviklede, medens de tre mellemste er store og kraftige og har stærke Kløer. Alle Arter lever i Nyhollands Bjærgegne og opholder sig i