Dyrenes Liv: I Pattedyr

514 DYRENES LIV Rottehale, der lige ved Roden er tæt haarklædt, men paa den øvrige Del skællet og næsten haarløs, er et udmærket Griberedskab. Pelsen er kort, blød og gulagtig, paa Rygsiden graabrun, paa Bussiden hvidgul. Æneasrotteh lever paa Træer, men bevæger sig ikke synderlig hurtigt; paa flad Jord kommer den endnu langsommere afsted. Den vandrer fra Træ til Træ, fra den ene Del af Skoven til den anden, om Dagen skjult mellem løvrige Grene, eller i hule Træstammer, om Natten jagende. Han og Hun lever kun sammen i Parringstiden. De 5—6 Unger kommer til Verden i en meget uudviklet Tilstand suger sig straks fast til Pattevorterne, hvor de hænger som Frugter paa et Træ. Saa snart de har faaet Haar, kryber de op paa Moderens Ryg og holder sig fast ved at slynge deres Hale om Moderens. Selv efter at de er udvoksne, opholder de sig i Nærheden af hende, springer i Fare op paa hendes Ryg og lader sig bære til et sikrere Sted. Af denne Ejendommelighed har Dyret faaet Navn. Pung-Odderen (Chironectes minimus) det eneste Pungdyr, som fortrinsvis opholder sig i Vandet, har en Lighed med en Rotte; den bliver omtrent 40 Ctm. lang foruden Halen, hvis Længde omtrent svarer til Kroppens. Skønt Halen er en Snohale, bliver den næppe benyttet som Griberedskab. Farvetegningen er ret ejendommelig: Den bløde, glatte og tætte Pels er paa Rygsiden af en smuk aske-graa Farve med seks brede, sorte Tværbaand, paa Bugsiden hvid; langs ad Ryggens Midtlinie løber der en mørk Stribe, som forbinder Tværbaandene med hverandre. Pungodderen er udbredt over en stor Del af Sydamerika. Den træffes lige fra Guatemala til Sydbrasilien, men syntes at være sjælden overalt. Den skal svømme med stor Færdighed og bevæger sig livligt og behændigt. Dens Føde, som den søger baade om Dagen og om Natten, skal bestaa af Smaaflsk og andre Vanddyr; men dens store Kindposer synes dog at tyde paa, at den ogsaa tager Planteføde.