Dyrenes Liv: I Pattedyr

FEMTENDE ORDEN. KLOAKDYRENE.‘ Med andre Pattedyr har Kloakdyrene (Monotremata) Hudbeklædningen tilfælles — Næbdyret sin Pels, Myrepindsvinet sine Pigge. Men i alle andre Henseender adskiller de sig væsentligt fra Paltedyrklassens øvrige Fenner. Et tørt, hornagtigt Næb, mindende om Ændernes, beklæder Kæberne, og Tarmkanalens, Nyre-og Kønsorganernes Udførsclsgangc aabner sig i en fælles »Kloak«, Denne Dannelse genfinder vi hos Fuglene og Krybdyrene, om hvilke Kloakdyrene desuden minder ved deres store, blommerige Æg, ved at den højre Æggestok er svagere udviklet og ved, at Nøglebenene er voksede sammen og danner et Gaffelben. Medens Kloakdyrene saaledes paa den ene Side viser tydeligt Slægtskab med Fuglene og Krybdyrene, nærmer de sig paa den anden Side til Plingdyrene ved at have Pungben paa Bækkenet. Højst ejendommelige — og først fornylig fuldt opklarede — cr Kloakdyrenes Forplantnings- og Opfostringsforhold. Den engelske Naturforsker Owen undersøgte i sin Tid (1832) de Kirtler, som ligger paa Bugens Sider. Disse Kirtler aabner sig gennem mange fine Rør i Huden, mellem dennes Haar. Owen fandt 120 saadanne fine Porer paa hver Side, og disse afsondrede en Næringsvædske, hvis Tilstedeværelse i Ungernes Mave han ogsaa konstaterede. Paa Grundlag af denne Iagttagelse indlemmede han Kloakdyrene i Pattedyrenes Klasse. Men den 2. September 1884 meddelte den tyske Zoolog Haacke i »Royal Society of South Australia« i Adelaide, at han for nogle Uger siden i en stor, hidtil uopdaget Hudfold paa Bugen af et Hun-Myrepindsvin havde fundet et Æg, som han fremviste paa Mødet, og paa selvsamme Dag offentliggjordes i Montreal et Kabeltelegram, der bragte Meddelelse om, at en anden Forsker, Caidwell, som den Gang opholdt sig i Australien, havde opdaget, at Kloakdyrene lægger Æg. Disse Opdagelser gjorde atter Kloak-dyrenes Slægtskab med de øvrige Pattedyr tvivlsomt — saa meget mere, sotn Tyskeren Gegenbaur i 1886 paaviste, at de Kirtler, der