Dyrenes Liv: I Pattedyr

516 DYRENES LIV yder Kloakdyrenes udrugede Unger Næring, ikke — saaledes som alle andre Pattedyrs Mæikekirtler — er omdannede Fedtkirtler, men derimod omdannede Svedkirtler. Naar man endvidere betænker, at det først i 1888 opdagedes, at Næbdyret en Tid lang har Tænder, som imidlertid er vidt forskellige fra alle andre nulevende Pattedyrs Tænder, og at Kloakdyrenes Blodvarme højst er 28 0 C., saa vil man forstaa, at Kloakdyrene danner en meget isoleret Dyregruppe, der maaske endog kunde opstilles som en egen Hvirveldyrklasse, men som dog endnu henregnes til Pattedyrene. Kloakdyrene er smaa Pattedyr af en sluttet, noget fladtrykt Legemsbygning; de har meget lave Ben, næbdannede Kæber, som bedækkes af en tør Hud, smaa Øjne, en kort og flad Hale, udadrettede, Fødder med fem lange Tæer og kraftige Kløer, samt en hul Hornspore paa Hannens Hæl, hvilken Spore staar i Forbindelse med en egen Kirtel. Ydre Øre fattes ganske; Tænderne bestaar hos Myrepindsvin. Næbdyrene i hornagtige Plader af sammensmeltede Trævler, hos Myrepindsvinet mangler de ganske. Hidtil har man ikke blandt Forverdenens Dyr fundet noget, som lignede Kloakdyrene. Myrepindsvinene (Echidnidaé) omfatter toSlægter, hver med én Art. Legemet er plumpt, og største Delen af Pelsen er isprængt med Pigge. Næbet er trindt, tandløst, kun spaltet ude mod Spidsen-Halen er en kort Stump; Tæerne er frie, bevægelige og Tungen lang, tynd og udstrækkelig som hos Myreslugerne. I ydre Henseende afviger Myrepindsvinet langt mere fra Næbdyret end i indre Bygning. De to Diekirtler har talrige Udførselsgange og ligger paa Bugens Sider i flade Gruber, der kort før Æglægningen omdannes til rummelige Sække hvori Ægget og senere Ungen optages —