Dyrenes Liv: I Pattedyr

KLOAKDYRENE 517 men senere atter svinder ind. I denne Ruge- og Diesæk stiger Legemstemperaturen i Bugetiden højere end det øvrige Legenis Varme og bliver stærkt blodrig. Ægget er lille, men har en stor Blomme i en pergamentagtig Skal. Der lægges tilsyneladende kun ét ad Gangen. Rugetidens Varighed er ikke oplyst. Ungen er, naar den kommer ud af Ægget, ligesom hos Pungdyrene ganske lille, nøgen og blind; dens Snude er, i Modsætning til senere, afstumpet. Ungen synes at forblive længe i Moderens Sæk. Myrepindsvinene er udbredte fra Ny-Guinea over Australlandet til Tasmanien. De tre bedst kendte Arter er det australske Myrepindsvin (Echidna aculeala tijpica), det papuanske Myrepindsvin (E. aculeata lawesi) og det tas manske Myrepindsvin (E. acu-leata setosa). Deres Kroplængde svinger mellem 40—50 Ctm. Myrepindsvinet opholder sig mere i Bjærgegne end paa Sletter, især i tørre Skove, hvor det kan grave Huler og Gange under Træerne. Her skjuler det sig om Dagen og gaar snøftende og gravende ud efter Næring om Natten. Dets Bevægelser er hurtige, navnlig naar det graver. Insekter og Orme, fremfor alt Myrer og Termitter, udgør dets vigligste Føde. Dyret opsøger dem ved Hjælp af sin fintfølende Snude. Myrepindsvinet æder ganske paa Myreslugernes Vis ved at udstrække Tungen, lade den blive fuldt besat af Myrer og derpaa trække den hurtigt ind. Naar man tager et Myrepindsvin, ruller det sig sammen, og da er det ikke let at holde fast paa det, da Piggene sædvanligvis saarer ved Dyrets heftige Bevægelser. Man holder det bedst ved at tage det i et af Bagbenene og ikke bryde sig videre om dets Sprællen. Har Dyret blot gravet sig lidt ned, er det vanskeligt at trække det ud, da det paa Bæltedyrenes Vis stritter imod. At Hannen, som de Indfødte paastaar, skulde saare sine Angribere med Sporen paa Bagfoden og lade en giftig Vædske strømme ud i Saaret, maa efter alle hidtil anstillede Forsøg anses for en Fabel, Dyrets Stemme bestaar i en svag Grynten. Det er rimeligt, at Myrepindsvinet i den tørre Aarstid falder i et Slags Vintersøvn. Ogsaa Kulde udøver en stærk Indflydelse paa det, og naar Temperaturen blot daler lidt, hensynker det i en følesløs Tilstand eller dyb Søvn. Et fanget Myrepindsvin aad intet i en hel Maaned; det blev øjensynligt magert, men syntes iøvrigt at befinde sig vel. Det søgte Mørke og laa om Dagen halvt sammenrullet. Satte man det i en stor Balle med Jord, gravede (let sig ned. Efterhaanden lærte det at æde en Blanding af Vand, Mel og Sukker. Det var venligt og lod sig gerne klappe; dog rullede det sig straks sammen ved den ringeste Støj.