Dyrenes Liv: I Pattedyr

518 DYRENES LIV Den eneste kendte Repræsentant for Ordenens anden Familie er Næb dyr et (firnithorhynchus anatiniis) — et Dyr, som længe vakte baade Naturforskernes og Lægfolks Forbauselse. Dets Bygning og Levevis var saa sælsom, at den engelske Zoolog Bennett to Gange, 1832 og 1856, rejste til Nyholland udelukkende for at lære dette Dyr at kende, og ham skylder Videnskaben den første gode Skildring deraf. Indtil da var der kun kommen spredte, uklare Efterretninger til Europa. Man vidste egentlig kun, at Næbdyret levede i Ferskvand og blev jaget ivrigt af de Indfødte, fordi det havde velsmagende Kød og lagde Æg. Det sidste ansaa man dog for en Fabel, indtil Caidwell i 1884 kunde give Meddelelse om sit Fund af Næb-el yr-Æg. Næbdyret er ca. 60 Ctm. langt, hvoraf Halens Længde udgør ca. 14 Ctm. Hannen er større end Hunnen. Kroppen er fladtrykt og Næbdyr. minder noget om Bæverens eller Fiskeodderens Bygning. Benene er meget korte, og alle Fødderne har fem Tæer, forbundne ved Svømmehud. Paa Forfødderne, som besidder den største Muskelkraft og lige saa vel bruges til at svømme som til at grave med, rækker Svømmehuden noget ud over Kløerne, er meget bøjelig og elastisk og skydes tilbage, naar Dyret graver. Alle Tæerne er stærke, afstumpede og vel skikkede til at grave med. De to midterste er de længste. De korte Bagfødder er rettede bagud og minder om Sælernes. Den første eller inderste Taa er meget kort; Kløerne er alle krumme og længere og skarpere end paa Forfødderne, og Svømmehuden naar her kun til Kloernes Rod. Hos Hannen sidder der henimod Hælen en bevægelig, noget indadvendt Spore, som kan drejes temmelig stærkt. Halen er fladtrykt, bred og noget afstudset i Spidsen. Hos ældre Dyr er dens Underside saa godt som nøgen.