Dyrenes Liv: I Pattedyr

KLOAKDYRENE 519 Det højst ejendommelige Hoved er lille, temmeligt fladt og saa karakteristisk ved sit brede Andenæb, at det er enestaaende blandt Pattedyrene. Begge Læber er forlængede og i hele Udstrækningen omgivne af en hornagtig Hud, som fortsættes i en ejendommelig Svulst ved Grunden af Næbet. Begge har fire Horntænder, af hvilke Fortanden er lang, smal og skarp, medens den inderste er bred og flad som en Kindtand. Som ung har Næbdyret i Stedet for Horntænder 8 ægte Tænder, der først for nylig er bievne opdagede, og som minder om Tænderne hos Juratidens Smaapattedyr. Næseborene findes paa Næbets Overflade, nær ved dets Spids; de smaa, lysebrune Øjne sidder højt oppe paa Hovedet, og Øreaabnin-gerne, der kan lukkes, ligger nær ved den yderste Øjekrog. Svulsten ved Grunden af Næbet er aabenbart Dyret til stor Nytte, da den, naar det søger Næring, holder Dyndet borte fra Pelsen, og naar det graver, beskytter Øjnene. Den kødfulde Tunge er besat med Hornspidser og har bagtil en ejendommelig Knude, som fuldstændigt kan lukke Munden. Næbet er i det hele en fortræffelig Si ligesom Andefamiliens Næb. Det gør det muligt for Dyret at undersøge Vandet, at afsondre det spiselige fra det uspiselige og at optage det første i sine rummelige Kindposer, som strækker sig hen langs med Siderne af Hovedet og er Dyret til stor Nytte, da det i dem kan opbevare de Skatte, det finder, naar det dykker, for senere at fortære dem i Ro og Mag paa Landjorden eller i sin Bolig. Pelsen bestaar af tætte og grove Dækhaar af mørkebrun Farve med sølvhvide Skatteringer, samt af meget bløde, graalige Uldhaar. Pelsen har, især naar den er vaad, en ejendommelig Fiskelugt, sandsynligvis hidrørende fra en oljeagtig Afsondring. Desuagtet spiser Australierne meget gerne Kødet. Næbdyret opholder sig især ved rolige Steder i Floderne, hvor der vokser mange Vandplanter, og hvor Bredden beskygges af løvrige Træer. Her anlægger det en 6 M. lang, stærkt bugtet Gang, som fører ind til en rummelig Hule, der ligesom Gangen er bestrøet med tørrede Vandplanter. I Almindelighed har hver Bolig to Indgange, én under Vandspejlet og én omtrent 30 Ctm. over det. Man ser til enhver Tid Næbdyr i Australlandets Floder, især dog i Foraars- og Sommermaanederne, og maaske sover de Vintersøvn. I Tusmørket færdes de mest, skønt de ogsaa søger Næring om Dagen. Vil man iagttage Næbdyret, maa man forholde sig ganske stille; thi enhver Bevægelse, enhver Lyd skræmmer det bort, og det kommer da næsten aldrig igen. Det bliver sjældent længere end én eller to Minutter over Vandet; derpaa dykker det og kommer op igen i nogen Afstand. Dets Næring bestaar især af smaa Vandinsekter og Bløddyr, som det opbevarer i Kæbeposerne for senere at nyde dem i Ro. »Paa en smuk Sommeraften«, fortæller Bennett, »nærmede jeg mig i Tusmørket en lille Flod i Australien. Med Bøssen i Haanden blev min Ledsager og jeg taalmodigt staaende ved Bredden. Del