Dyrenes Liv: I Pattedyr

64 dyrenes liv strid, — fra Rygsiden mørkebrun med et og de nøgne Partiers Farve i højeste Grad ___________________ Saalcdes er Næsen og dens Omgivelser cin-de pølseformigt fremstaaende Kinder kornblomstblaa med sorte Furer og Sædeknuderne røde og blaa. Gamle Hanner naar en Længde af 1 Meter og derover, medens Skulderhøjden er — 60 Ctm • Halestumpen 3 Ctm. — Den nærbeslæglede Drill ' -• ■ —------«• Dens Behaaringen grov og olivengrønl Skær, — grel og frastødende, noberrøde, < Mandril. . Gamle Hanner Længde af° 1 Meter og derover, medens Skulderhøjden er 0 ~ x-. . p — V..~. »' i 1 1 ca. 60 Ctm.; naiesiuiupcu .» v.»«. — i— —-----------©--- (Cynocephalus leueophaeus) ligner den, men er noget mindre. Ansigt er sort med store Knuder. Begge disse Bavianarter bebor det vestlige Afrika (Gui-neakysten) og er gennem tre Aarhun-dreder ret hyppigt ført levende til Europa — især fra Guldkysten. Det er derfor paafaldende, at vi har saa faa sikre Oplysninger om deres Liv i fri Tilstand. Dc skal leve flokkevis i Bjærg-skovene, dels paa Klipperne, dels paa Træerne, men forlader ikke sjælden deres Opholdsteder for at besøge nærliggende beboede Steder og der plyndre af Hjærtens Lyst. Man fortæller endogsaa, al Skarer af disse Dyr bryder ind i Landsbyerne og mishandler Kvinder og Børn, medens Mændene er borle. De Indfødte skal frygte Mandrillen mere end Løven og siges aldrig at indlade sig i Kamp med den — ja end ikke at betræde de Skovstrækninger, hvori denne Abc opholder sig, med mindre Mændene da er samlede i betydeligt Antal og forsynede med gode Vaaben for at føre et formeligt Felttog mod deres Ejende. I Modsætning til de gamle Mandriller er cn ung Mandril et allerkæreste Væsen, den udprægede Komiker blandt vore Abebures Besætning, altid oglagt til lystige og gale Streger og. af et uopslideligt «odt Lune saa at den, trods sin aldrig! forbløffede Uforskammethed, ingenlunde er frastødende. Men dette ændrer sig kun altfor hurtigt, o.; allerede efter faa Aar, langt tidligere end andre Bavianer, viser