Dyrenes Liv: I Pattedyr

84 DYRENES LIV bedst. Dens aandelige Ævner synes ringe; den lærer aldrig at kende sin Herre, lyder ikke hans Kalden og er sløv ligeoverfor hans Kærtegn. Derimod er et indfanget Par hinanden indbyrdes saa hengivent, at den ene Part græmmer sig ihjel, hvis den anden dør. * ... * Klo- eller Egernabernes Familie (Arctopitheci) adskiller sig især fra alle hidtil omtalte Aber ved, at de har smalle Klonegle paa alle Fingre og Tær undtagen paa Bagtommelen, der bærer en tagstensformig, bred Negl. Hvad der yderligere kendetegner dem er det runde Hoved, et kort, fladt Ansigt, smaa Øjne og store, ofte med Haarduske prydede Øren; endvidere den slanke Krop, de korte Lemmer, de klobærende Hænder, hvis Tommel ikke kan modsættes de øvrige Fingre, hvorimod dette er Tilfældet med Bagtommelen. Hos dem er altsaa Hænderne bievne til Poter, og kun Fødderne viser endnu en lignende Uddannelse som hos andre Aber. Endelig er den lange, buskede Hale og den silkebløde Pels karakteristisk for Egernaberne. Deres Udbredelsesomraade strækker sig mod Nord til Meksiko, medens det mod Syd næppe naar ud over Brasilien. Dette Land samt Guyana og Peru huser de fleste Arter. Alle Kloaber er ægte Trædyr, der ikke alene bebor Kystens og Lavlandenes højstammede, fugtige Urskove, men ogsaa de mindre yppige, krataglige Skove i det Indre. I deres Væsen og hele Fremtoning minder de mindst lige saa meget om Egern som om Aber. Deres Holdning er ikke Abernes oprejste: naar de hviler, støtter de tværtimod baade paa Hænder og Fødder eller ligger plat udstrakte paa Bugen, medens den lange, tykhaarede Hale hænger slapt ned. De holder heller ikke af, som andre Aber, at bevæge sig paa tynde Grene, men opholder sig mere paa de tykke Grene og færdes her paa Egernvis, anvendende Kloerne ganske paa samme Maade som disse Gnavere. Ogsaa i andre Henseender ligner de meget Egern: de viser samme Uro og Rastløshed som disse og samme Skyhed og Frygt. Intet Øjeblik er deres lille Hoved i Ro, og de mørke Øjne rettes snart mod en, snart mod en anden Genstand, altid ligesom i Skynding og Forvirring, som om Dyret snart tænkte paa ét og i næste Nu paa noget helt andet. Overhovedet kan man næppe tilskrive dem dybere Tænkning; tværtimod maa de anses for de mindst begavede af alle Aber; deres Aandsævner hæver sig næppe højere end de i Størrelse jævnbyrdige Gnaveres. Ængstelig mistroisk, smaalig og glemsom handler Kloaberne ligesom uden at være sig det ret bevidst, hengiver sig viljeløst til Øjeblikkets Indskydelser og æn-ser ikke længere det nys efterstræbte, saafremt noget nyt tilbyder sig. Deres Næring bestaar af al Slags Planteføde, men desuden jager de med stor Iver alle Slags Smaadyr. aller helst smaa Hvirveldyr.