Dyrenes Liv: I Pattedyr

ABERNE 83 den mørkeste Krog, den kan finde i sit Rum. Den sidder da med Benene trukne ind og med Ryggen stærkt bøjet og gemmer Ansigtet mellem de korslagte Arme. Vækker man den, men undlader at holde den vuagen ved st stryge den og paa anden Maade kæle for den, falder den straks i Søvn igen. Ved højlys Dag kun den ikke skelne noget, og dens Pupil er da næppe til at se. Bringer man den fra Mørket pludselig ud i Lyset, viser dens Fagter og klagende Lyde, al dette for-aarsager den cn ubehagelig Fornemmelse. Men saa snarl Natten bryder frem, . vaagner den op, dens Pupiller udvider sig mere og mere, medens Dagslyset svin der, tilsidst bliver de saa store, at man nu næppe kan se Regnbuehinden; Øjnene lyser som Kattenes og Natuglernes, og den begynder at gaa omkring i sit Bur og spejde efter Føde. Dens Bevægelser end ikke særlig egnede eftersom Baglemmerne er I Natabe. er da lette, om for jævn Gang, længere end For lemmerne. Derimod klatrer den med stor Færdighed, og i Spring fra Træ til Træ er den en Mester. Paa sine natlige Vandringer snapper den næsten altid en sovende Fugl; eller den er flink til at fange Insekter. Om Natten hører man undertiden en stærk, dump Lyd, som Mirikinaen gentager flere Gange i Træk, og som Rejsende har sammenlignet med fjerne Jaguarhyl. Sin Vrede udtrykker den ved et gentaget Grr, Grr. Af dens Sanser er Hørelsen den ypperste, og den mindste Støj vækker straks dens Opmærksomhed. I stjerneklare Nætter ser den