Beretning om Prøver med Kølemaskiner i Jylland i August 1898 og paa Gamle Carlsberg i September 1898

Forfatter: E.P. Bonnesen

År: 1899

Forlag: Trykt hos Nielsen og Lydiche

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 85

UDK: 621.56 - 58 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000002

Emne: SÆRTRYK AF >>TIDSSKRIFT FOR LANDSØKONOMI<<, Tillæg til Beretning om Prøve med Kjølemaskiner paa Gl. Carlsberg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
59 nødne Vandmængde beregnet efter den i Kondensatoren optagne Varmemængde og reduceret til Temperaturdiffe- rentser af efter Omstændighederne 5 eller 10°. Hverken disse Differentser eller Temperaturen af Refrigeratorvandet var det muligt at holde saa nøje, som ønskeligt havde været. Der er dog ikke foretaget nogen Korrektion i den Anledning, men Middeltemperaturerne ere givne i Over- sigten. Der er ikke taget Hensyn til Varmeudvexlingen mellem Kondensatoren og den omgivende Luft saa lidt som den tilsvarende for Rørledningernes Vedkommende. Refrigeratorbeholdernes Varmeafgivelse til Kølekammeret, som er lagt til den maalte Varmeabsorbtion, er fundet ved Forsøg med Røreværket i Gang. Bestemmelsen kan dog ikke gøre Fordring paa megen Nøjagtighed. At denne Varmeoptagelse er fundet dobbelt saa stor ved Lisbjergs Vandbeholder som ved de to andre, forklares dels af, at denne Beholder er noget større, men navnlig derved, at Døren til Kølekammeret paa Lisbjerg blev aahnet meget hyppigt under Forsøgene. Som det fremgaar af Oversigten over Forsøgene, staar Kulsyremaskinen gennemgaaende heldigst, Svovlsyrling- maskinen staar længst tilbage. Den store Forskel i Kraft- forbruget skyldes vel væsentlig Maskinens døde Modstande. zAngaaende disse skal bemærkes, at de sædvanligvis blive mindre, jo større Maskinen er. I det foreliggende Til- fælde, hvor Kulsyremaskinens Kuldeabsorbtion er langt den største, maa man ogsaa gaa ud fra, at disse Mod- stande vilde vise sig mindre ved denne end ved de to andre Maskiner. Imidlertid kan den store Forskel, som Forsøgene har givet, ikke tilskrives denne Omstændighed alene (for Svovlsyrlingmaskinens Vedkommende er iøvrigt det maalte Kraftforbrug ikke blot relativt, men ogsaa ab- solut større end Kulsyremaskinens, medens dennes Kulde- absorbtion er omtrent dobbelt saa stor). Udvalget er til- bøjeligt til at mene, at Grunden tildels maa søges i, at Stempel eller Ventiler have været utætte. Det skal be- mærkes, at Ammoniakmaskinen ikke var efterset før Prøven; vedkommende Fabrikant havde, skønt under-