Beretning om Prøver med Kølemaskiner i Jylland i August 1898 og paa Gamle Carlsberg i September 1898

69 Resultaterne for Ammoniakmaskinen væsentlig bedre, uden at den dog har naaet op til Kulsyremaskinen. En Del af Forskellen maa dog tilskrives Maskinernes for- skellige Størrelse. Det har kun været Udvalgets Opgave at sammenligne Maskinerne ved Hjælp af Resultaterne fra de foretagne Maalinger, og vi kunne, som tidligere bemærket, ikke komme ind paa rent videnskabelige Undersøgelser. Imid- lertid maa vi dog advare imod at drage for hurtige Slut- ninger af de Resultater, som Formlerne i Jyllandsberet- ningen føre til (se Pag. 56). Efter disse simple Formler vilde det arbejdende Stof som omtalt blive aldeles uvirk- somt ved den kritiske Temperatur, hvilket paa ingen Maade er Tilfældet i Praxis. Til Grund for Formlerne er lagt den Carnotske Kredsproces, som forudsætter, at hele Varmemængden i Refrigeratoren- optages ved samme lave Temperatur og hele Varmemængden i Kondensatoren af- gives ved samme høje Temperatur, og at der under Kompression og Expansion ikke sker nogen anden Varmeudvexling end den, der stam- mer fra Arbejdet. Denne Kredsproces vilde være den fordelagtigste, hvis man var istand til at køle saa stærkt i Kondensatoren, at dennes Temperatur ikke var væsentlig højere end Kølevandets. Dette vilde imidlertid medføre et overordentlig stort Vandforbrug. I Virkeligheden maa man betragte en langt højere Temperatur som uundgaaelig, og ved at følge Carnots Proces vilde man da faa al Varmen, som det arbejdende Stof skal afgive, overført til denne høiere Temperatur. Men jo større Forskel der er paa den Temperatur, ved hvilken Stoffet modtager Varmen i Refrigeratoren, og den, ved hvilken den afgiver den i Kondensatoren, desto større Arbejde vil Maskinen kræve. Der vil derfor være vundet noget, naar Carnots Proces erstattes af en anden, ved hvilken ikke al Varmen bortledes ved den høje Temperatur, men en Del ved lavere Temperatur. Det vilde saaledes være fordelagtigt, om man kunde afsvale Dampene i Kompressoren efterhaanden som Tem- peraturen under Sammentrykningen vilde stige, og ligeledes hvis man kunde afsvale det i Kondensatoren til Vædske fortættede Stof, før det gik til Reguleringsventilen. Dette sidste, Vædskekølingen, kan man nu virkelig opnaa i Praxis, og derved opnaas en Fordel, som delvis yder Erstatning for den bortkastede Expansionscylinder. Denne kan iøvrigt anvendes uafhængigt af Vædskekølingen. Naar Vædskekøling anvendes, medens Stoffet iøvrigt ligesom tid- ligere forudsættes helt at være tilstede som mættet Damp ved Slut- ningen af Kompressionen, ville Formlerne for Varmemængderne (til- nærmelsesvis) blive: