Beretning om Prøver med Kølemaskiner i Jylland i August 1898 og paa Gamle Carlsberg i September 1898
Forfatter: E.P. Bonnesen
År: 1899
Forlag: Trykt hos Nielsen og Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 85
UDK: 621.56 - 58 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000002
Emne: SÆRTRYK AF >>TIDSSKRIFT FOR LANDSØKONOMI<<, Tillæg til Beretning om Prøve med Kjølemaskiner paa Gl. Carlsberg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
maskiner til Brug i Sommeren 1898. Paa et Møde den
26. Oktober 1897 blev det da bestemt, at der skulde fore-
tages foreløbige Prøver i Slutningen af Novbr., medens
de afsluttende Prøver først skulde foretages i Sommeren
1898.
Om de i Henhold til denne Bestemmelse foranstaltede
foreløbige Prøver har Udvalget under 27. Decbr. 1897
afgivet en Beretning. Skønt Prøvens foreløbige Karakter
var udtrykkelig fremhævet i denne Beretning, blev den
dog fra en enkelt Side benyttet til Reklame paa en saadan
Maade, at Udvalget fandt sig foranlediget til atter at
pointere, at der ikke maatte lægges nogen afgørende Vægt
paa Resultatet. Fra en anden Side blev til Gengæld Ud-
valgets Arbejde kritiseret og mistænkeliggjort paa en saa-
dan Maade i Skrivelser til Landhusholdningsselskabet, -at
der vaktes en vis Mistillid til Udvalgets Maalinger.
Denne Mistillid gav sig Udslag i, at der atter kom
Forslag op om at anstille en sammenlignende Prøve med
Maskiner, saaledes at de opstilledes paa samme Forsøgs-
sted og under ens Forhold.
Udvalget kunde ganske slutte sig til Ønsket om at
faa den paatænkte sammenlignende Prøve arrangeret (der
stilledes i Udsigt, at der paa GI. Carlsberg kunde afgives
et passende Prøvelokale), men maatte bestemt holde paa,
at ogsaa de paabegyndte Forsøg paa Mejerierne skulde
fuldføres efter Bestemmelsen. Dette er nu sket i Begyn-
delsen af August (Prøverne paa GI. Carlsberg, hvorover
der vil blive fremsendt en særskilt Beretning, bleve der-
efter afholdte i September Maaned).
Forinden jeg gaar over til at omtale Resultatet af
Prøverne, skal jeg blot i korte Træk fremstille, hvorpaa
de nu anvendte Kølemaskiners Virkning beror, og hvor-
ledes det i det Hele taget lader sig gjøre at erstatte Isen
ved Maskinkraft.
Kuldemaskinernes Virkning beror paa nogle faa fy-
siske Forhold, som maa antages bekjendte, men dog skal
nævnes. Det er saaledes fastslaaet, at Arbejde og Varme
under visse Forhold kunne omsættes i hinanden, og naar
4*