Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

86 Opgave her. Dertil vilde desuden kræves mange Sider, hvor jeg kun kan ofre Linier. Kun skal her peges paa, at ogsaa de ædle Stene spillede en Rolle, og det ikke den ringeste, som Pestmidler. Dette gælder Bezoar-Stenen, saaledes som det senere, paa sit Sted, vil blive omtalt. Det gælder Edderkop-Stenen 1), hvis man mente at eje en saadan. Men først og fremmest gælder dette de egentlige Ædelstene i Nutids Betydning: Rubin, Safir o. s. v. Om disses for- mentlige gavnlige Virkninger i Pestens Dage vidner adskillige af det 17. Aarhundredes betydeligere Forfattere. Exempelvis siger Fr. Hoffmann2) i sin engang meget benyttede og ansete Bog: „Ved at bære en Rubin beskytter man sig mod Pest. . .“. Og mange andre Forfattere udtaler sig paa lignende Maade, omend enkelte er noget mere reserverede 3). Stolede man ikke tilstrækkeligt paa den enkelte Stens Virkning, kunde man forsøge en Amulet, der i Følge Croll 4) skulde indrettes paa følgende Maade, til Brug mod Pest: Man skal lade lave et „Hertzlin oder Häusslin" af ægte Guld. Midt igennem dette skal der gaa et Rør med talrige Smaahuller i Rørvæggen. „Dieses Häusslins vorder theyl sey ausswendig mit einem schönen Orientalischen vnd wolgefärbten Sapphier gezieret / vnd rings vmb denselbigen herumb mit vier Krotten oder Spinnen Stei- nen / dass es gleichsamb ein Creutz mache / versetzt.“ Det er vel- betænkt, at netop de sidste Stene anbefales: „Dann diese Spinnen haben kleine Steinlin / welche an dem Halss getragen der Pestilentz gewaltig zuwider". — Bag paa Amulet-Hjertet skal der sidde en Hyacinth „einer gnugsamen Grosse". ______ 1) J. H. Heucherus: Araneus homini perniciosus et salutaris. Diss. Viteb. Saxon. 1701. 4°. § 34: „...in febribus & pestilentia salutarem celebrant". — „Caeterum tempore pestilentiae. /eundem lapillum utilitatis multum habere, vel earn ob causam pernegandum nonduco, cum & alios animantium lapides idem efficere constet". — Heraf kan dog ikke ses, om der er tænkt paa den udvendige eller indvendige Brug. 2) FridericusHoffmannus: Clavis Pharmacevtica Schroederiana. Edi- tio secunda. Halæ Saxon. 1687. 4°. pag. 154: „Rubinus gestatus... å peste præservat". 8) Saaledes: Philippus Griilingius: Sonderbarer Tractat von der Peste. Nordthausen. 1659. 4°. pag. 23, hvor det hedder: „Am Halse / Hertz und Händen Corallen / Perlen und Agtstein tragen / auch an Fingern Smaragd / Hyacinthen und Sapphir haben (wer es vormag) ist auch nicht undienstlichen". 9) Osvaldus Crollius: Basilica chymica. Franckf. 1623. 4 °, pag. 213.