Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
vendig paa Legemet, som allerede nævnt, og indvendig, saaledes som
det i et følgende Kapitel skal berøres. Der var jo dog et Haab om,
at nogle af de lærde Forfattere havde Ret i deres Lovtaler over de
ædle Stenes kraftige Egenskaber, omend Virkeligheden oftest syntes
at modsige dem.
Ja, endogsaa naar Pestbylderne slog ud, og Døden stod for Døren,
kunde man i sin Vaande endnu en Gang søge Redning ved Hjælp
af en Ædelsten, nemlig Safiren, hvis man var saa lykkelig at være
i Besiddelse af et saadant Klenodie.
Fra det 16. Aarhundrede tog det 17. den Anskuelse i Arv, at Sa-
firen helbreder Pestbylder. „Saphyr heilt Anthracem, ist ein Experi-
ment", siger Paracelsus1).
„Vi ser med egne Øjne stærke Egenskaber hos Stenene. Ser vi
ikke Magneten tiltrække Jærnet? Safirerne helbrede Pestbylder,
og lignende. Det vilde være vanvittigt at nægte sligt", hedder det i
Aaret 1533 i en Bog, betitlet „Speculum lapidum"2).
„[Saphir] låter icke anthracem växa i Pestilentie tijdh", gentager
Forsius3) et Aarhundrede senere, og selv den berømte van H el-
mon t beskæftiger sig indgaaende med denne Safirens formentlige
Evne, som han aabenbart selv tror paa. Han udtaler4), at hvis man
med en Safir berører den Byld, hvormed Pesten tilkendegiver sig,
og tegner en Kreds om Bylden med Ædelstenen, da vil Stenen, ogsaa
efter at den er ophørt med at berøre det syge Legeme, drage al
Giften, der er spredt i dette, til det Sted, der blev berørt. Her danner
den stærke Pest-Gift en sort Plet; men Hjærtet, som truedes, vil
blive skaanet for Giftens Indvirkning; thi gennem Bylden udtømmes
Giften. — Og, vel at mærke, dette er ikke en populær Overtro, men
hentet fra en af det 17. Aarhundredes ansete Videnskabsmænds
Skrifter.
Saaledes som omtalt paa de foregaaende Sider var de Forvent-
*) Paracelsus: Ander Theil der Bueher vnd Schrifften.. . durch Joh.
Hvservm. Basel. 1589. 4°. pag. 216.
2) Specvlvm lapidvm clarissimi artivm et medicinae doctoris C a m i 11 i
Le o n ar d i Pisavrensis ... Avg. Vindelicor. 1533. 4°. pag. 10r: „ .. vir-
tutem in lapidibus proprijs oculis vide(a)mus. Nonne videmus Magnetem
ferrum attrahere? Saphiros quoque antraces curare, ac similia in multis.
Non sanæ mentis esset qui talia negaret".
8) S. A. Forsius: Minerographia. Stockholm. 1643. 8°. pag. 89.
4) J. Bapt. van Helmont: Ortvs medicinae. Lugd. 1667. in Folio,
pag. 460.