Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

89 ninger, hvormed mangt et Menneske har set hen til de ædle Stene Rubin og lignende, naar det rygtedes, at nu var Pesten atter udbrudt. De maatte være berettigede dertil ud fra Tidens ansete Lægers og Naturforskeres Udtalelser. Den Mand, der i det 17. Aarhundrede foretog en Rejse tilVogns eller til Hest, saaledes som Tidens besværlige og ofte farefulde Rejse- maade var, burde ikke forsømme at bære en Ring eller noget andet Smykke, hvori en Tyrkis var indfattet; thi denne Sten havde efter enstemmige Udtalelser af Forfattere af Autoritet den mærkelige Egen- skab at kunne afværge Skade for sin Bærer, hvis denne styrtede med Hesten eller lignende. Den i sin Tid saa bekendte Læge van Helmont1) udtaler, at hvis den Mand, der bærer en Tyrkis, udsættes for et voldsomt Fald, vil Tyrkisen tage Stødet paa sig og sønderbrydes, medens Bæ- reren gaar fri. En Adelsmand, Don Carlos Spinella, har fortalt van Helmont en saadan Oplevelse: Paa Jagten styrtede han med Hesten, men kom uskadt derfra. En Tyrkis derimod, som han havde i sin Ring, viste sig bagefter at være sønderbrudt: „Jeg kunde fortælle ti lignende Tilfælde", slutter van Helmont, „men det sagte maa være nok; thi deraf fremgaar det, at denne Ædelstens Evne til at beskytte mod Skade og til at tage Stødet paa sig, er stor"2), og det8), hvad enten man falder ned paa Jorden, Sten eller andet, eller falder i Vandet, og Stenen beskytter, selvom man slet ikke tror paa, at den kan gøre det, ja, selvom man end ikke véd, at man har den paa sig. Der- imod bliver den uvirksom, hvis man med Villie styrter sig ud; „thi det er at friste Gud"4). Boetius de Boot5) fortæller noget lignende: Da han havde ’) Joannes Baptista van Helmont: Opera omnia. Francofurti. 1682. 4°. pag. 763. 2) J. B. van Helmont 1. c. pag. 763: „possem adhuc decern casus similes referre; sed dicta sufficiant, quoniam exinde constat, gemmæ virtutem magnam esse præservandi å læsione & transferendi ictum in se.. 8) Sammesteds: „Denique fit effectus Turcoidis non credenti, imo non cogitanti se gestare, vel nescienti. Deinde contingit idem effectus, non solum cadenti å præcipite loco super terram, saxum &c, sed etiam cadenti aquam, frangitur gemma", 9) Sammesteds: „...et tentat Deum suum". 6) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 267 ff.