Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

90 taget Doctorgraden i Padua og nu var paa Vej til Böhmen til Hest, styrtede han uheldigt med Hesten i Mørket, men tog ingen Skade og fortsatte Rejsen. Næste Morgen, da han vadskede sine Hænder, opdagede han, at en Tyrkis, som sad i hans Fingerring, var brudt i 2 Stykker. Det største af disse lod han paa ny indfatte i en Ring. Nogle Aar senere prøvede han at løfte en Byrde, som oversteg hans Kræfter. Han troede at have brækket et Ribben ved den svære Anstrengelse; men det viste sig, at han var sluppen omtrent uskadt derfra. „Samme Dag saa’ jeg til min Forbavselse, at min Tyrkis atter var brudt i tvende Stykker" *). Boetius de Boot mener dog, at det ikke er sikkert, at Uhel- dene og Tyrkisens Brud staar i noget Aarsagsforhold til hinanden, da ikke alle er enige herom* 2): „Saa meget er imidlertid vist", mener Boetius de Boot3 * s), at denne Ædelsten ikke kan hindre Skade ved ulykkelige Fald eller tage den paa sig som Følge af Egenskaber, hvormed den er udstyret fra Naturens Haand. Det maa derfor til- skrives en hemmelighedsfuld Virksomhed, det vil sige, gode Aander eller onde, hvem Gud giver Tilladelse til at virke [gennem Tyrkisen] eller befaler dette. Hvis Stenen kun virker efter Besværgelser eller i) Boetius deBoot: 1. c. pag. 267—268: „ ... cum Patavio ubi Doctoratus gradum acceperam, eques redirem in Bohemiam ... deprehendo casum, & in ipso casu me ex sella in viam proiicio... Sed incolumis eram, nihilque prorsus damni acceperam, rursusque ascenso equo iter persequor. Mane dum manus lavarem Turcoiden in duo frusta fractam deprehendi ... Maiorem itaque gemmæ partern alteri annulo committo, ac iterum per aliquot annos gesto. Cum vero quodam die... onus aliquod elevare supra vires tentarem, subito ossa pectoris strepitum & sonitum quasi costa diffringeretur, ediderunt, ... Dubitabam, num aliquid ruptum esset ... [men der var ingen Skade af Betydning sket] Ac eodem die, non citra admirationem, Turcoidem meam iterum in duas partes ruptam animadverti...“. 2) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 268: „An autem casu infortunium, & gemmæ fractio, simul concurrant, incertum, aliis aliter opinantibus". s) 1. c. pag. 268—269: „Hoc certum est, naturaliter casus noxam gemmam hane neque impedire, neque in se transferre posse. Occulto itaque agenti, id est, spiritibus bonis, vel malis, Deo volente, vel permittente... huius- modi vires tribuendæ sunt. Si accesserit superstitio, malis, si nulla, bonis. Ego sanete affirmare possum, me nunquam (qui non facile tantas vires, ut vulgus facit, gemmis tribuo) credidisse, ut nec nunc credo, tale quid naturaliter Turcoidi posse contingere".