Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

lignende, maa Resultatet tilskrives onde Aander, ellers gode. Jeg kan oprigtigt forsikre, at jeg, der ikke saa naivt som Folk i Almindelighed tillægger Ædelstenene stærke Egenskaber, aldrig har troet, ej heller nu tror, at noget saadant kan ske med Tyrkisen paa Grund af de Egenskaber, hvormed den er udstyret fra Naturens Haand*'1). Disse theoretiske Udviklinger af Boetius de Boot har deres Interesse som kulturhistorisk Vidnesbyrd om, hvor forskelligt man betragtede ædle Stene i det 17. Aarhundrede og nu. Men de er her forsaavidt af mindre Interesse, som de ikke berører Sagens Kærne: at Boetius de Boot tror det muligt, at Tyrkisen — hvordan det nu end sker — kan have de føromtalte Virkninger, — eller hvis man vil være meget kritisk, at han dog har været saa opfyldt af sin Tids Anskuelser om denne Sten, at han strax giver sig til at spekulere over den Omstændighed, at hans Tyrkis gentagne Gange sønderbry- des, samtidig med at han selv mod Forventning slipper uskadt fra et Fald og lignende. Naar Boetius de Boot skriver Tyrkisens formentlige Virkning paa det overnaturliges Regning, er han ikke ene om dette. Saaledes taler G ocl en i u s2) om det taabelige i strax at gribe til Djævelen som Forklaring, naar noget tilsyneladende ufatteligt sker i Naturen, og han taler i samme Aandedræt om Tyrkisens mærkelige Egenskaber. Men naar det ikke var paa overnaturlig Vis, at Tyrkisen virkede, hvorledes da? — Petrus Arlensis de Scudalupis3) har en Forklaring paa rede Haand: det hele gaar ganske naturligt til. Forklaringen af Tyr- kisens mærkelige Brud, naar dens Bærer styrter, maa søges deri, at Tyrkisen er meget kold og vil ikke modtage Varme: hellere søn- derbrydes den. Idet den, som bærer Tyrkisen, styrter ned, kommer 1) Boetius de Boot mener med andre Ord, at Tyrkisens formentlige Evne til at værne sin Bærer for Skade ved pludselige Fald ikke kan sidestilles med visse adstringerende og lignende Egenskaber. Det drejer sig her om Virkninger, som ikke kan ventes fra en død Genstand, altsaa om noget udenfor Naturens Virksomheds-Omraade liggende: noget overnaturligt. 2) Rod. Goclenius: Tractatus de magnetica curatione vulneris... Mar- purgi. 1610. 12°. pag. 59: „Itaque vesanum est diabolicis machinamentis protinus asscribere, quæ å nostris sensibus sunt remotiora...“. 5) Petrus Arlensis de Scudalupis: Sympathia septem metallorum ac septem selectorum lapidum ad planetas. (Slutn. af 16. Aarh.). [Trykt i: Leonardus Speculum lapidum... Hamb. 1717.] 8°. pag. 324 ff.