Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

92 hans Blod i heftig Bevægelse af Skræk, og stor Varme opstaar heraf. Denne Varme stræber efter at forlade Legemet gennem dets Porer og paavirker alt, hvad den møder paa sin Vej. Naar Tyrkisen, som er meget kold, kommer i Berøring med den heftige Varme, kan den ikke staa imod, men sønderbrydes. Dette, slutter Forfatteren, er Aar- sagen til, at Tyrkisen sønderbrydes, naar dens Bærer styrter, selvom andre vil paastaa, at det kommer af en occult Egenskab'). — Man har her et karakteristisk Exempel paa, hvorledes man i de fremfarne Aarhundreder søgte at forklare de Fænomener, man mente at have iagttaget, ud fra Tidens Viden. Mennesket kunde dengang, ligesaa lidt som nu, slaa sig til Taals med, at saaledes er det; men vil vide hvorfor. Da hænder det af og til, at Bestræbelserne gaar ud paa et give Forklaring paa Fænomener, hvis virkelige Existens ikke er tilstrækkelig uomstødeligt fastslaaet. Tyrkisen er ikke det eneste Exempel, Historien har at opvise, og vil ikke blive det sidste. — De nævnte Forfattere staar ikke ene med deres Anskuelser om Tyrkisens Evne til at beskytte sin Bærer. S pen er* 2 * * * *) har sam- let en Del Oplysninger. Blandt andet faar man hos denne For- fatter at vide, at Tyrkerne besætter Hestenes Seletøj med Tyrkiser for at beskytte Rytteren, hvis han skulde styrte med Hesten. Ogsaa her viser det sig, naar man søger tilbage i Tiden, at de ædle Stene éngang var andet og mere end Smykker. — Troen paa Tyrkisens mærkelige og beskyttende Egenskab over- levede det 17. Aarhundrede. Det hedder i Aaret 1702 8) at: „Il y a encore des personnes, qui croyent la Turquoise capable de preserver 0 „Turchesia frigidissima qualitate est prædita. Semper enim in quovis calido existat, nunquam calorem intrinsecum recipiet, imo potius fran- gitur, ... cum deferens Turchesiam cadit, spiritus ex accidente alte- rantur, alteratio ilia ex ebullione sanguinis præ timore devenit, calorem maximum in membris causatur, calor... per meatus & poros prodire conatur ... quicquid reperit inficit et turbat... Turchesia frigidissimæ naturæ ab extrema caliditate tacta, resistere non valens frangitur & rumpitur, quia colorem insitum sustinere non valet. Hæc est causa illius fractionis, quicquid coeteri dicant, hoc ei ex occulta virtute in- situm esse“. 2) J. J. S p e n e r u s: De gem mis errores vulgäres. Lips. 1687. 4°. Sectio I. Historica. § 29. muligvis kun gældende Tiden før 17. Aarhundrede. 8) Histoire critique des pratiques superstitieuses, qui ont seduit les Peuples & embarrassé les Slavans... Par un Prétre de 1’Oratoire. Amsterdam. 1702. 8°. pag. 293.