Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

93 des chutes'1. Men man mærker her tydeligt, hvorledes det foregaa- ende Aarhundredes lærde Mænds Anskuelser paa dette Omraade nu er bleven Overtro, som rettelig burde forlades. Den sidste Gang, jeg har fundet Tyrkisen nævnt i den her om- talte Henseende, er endnu i Aaret 1715, da Reaumur1) finder det Umagen værd at paatale tidligere Tiders Anskuelser om Tyrkisens beskyttende Egenskaber som fejlagtige. Drukkenskab og Løsagtighed er to af „Fandens fire fornemme- ligste Døtre“, — som det hedder i en dansk opbyggelig Bog2) fra Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Hermed frister, efter Tidens Syn derpaa, Djævelen den skrøbelige Menneskehed. Men Gud er god, kunde den naturkyndige trøste. Heller ikke overfor denne Djævelens List har han ladet Mennesket ganske værgeløs. Til at forhindre Beruselse, i hvilken Tilstand ellers saa meget kan bedrives, har man mange Midler. Zacutus Lusitanus3) nævner en Del Planter bl. a. Kaal, som ogsaa her i Danmark paa Kristian IVs Tid var benyttet saaledes4). Og man havde den ædle Sten: Amethysten, som alt fra Oldtidens Dage5) havde Ord for at beskytte mod Beruselse. Naar den lagdes paa Navlen, skulde den kunne drage Vin-Dunsterne til sig og hindre dem i atomtaage Hjærnen. Vel synes det, som om denne Sten allerede længe før det 17. Aarhundredes Udgang har mistet sin Anseelse i denne Henseende6) — (Man havde vel kun altfor ofte haft rig Lejlighed til at konstatere 1) Histoire de l’Académie royale des Sciences. Année 1715. Paris. 4 °, pag. 199. 2) Jacob Albretsön: Om Fandens Fire fornemligste Døttre ... Kbh. 1614. 8°. [Hjelmstjernes Sml. Nr. 993], 5) Zacutus Lusitanus: De praxi medica admiranda libri tres. Amstelod. 1634. 8°. pag. 452. Ligesaa: Vitus Riedlinus.. Lineæ Medicæ.. [Annus primus]. Aug. Vindel. 1695. 8°. pag. 283, her bl. a. „den chinesiske Urt The". Sml. ogsaa for en noget ældre Tids Vedkommende: Lævinus Lemnius: De rniracvlis occvltis natvræ libri IIII. Antverpiae. 1581. 8°. pag. 179—181. Her nævner bl. a. Vedbenden (Hedera). Ligesaa Wolff- gang Hildebrand: New augirte ... Magia naturalis ... Erffurdt. 1614. 4°. pag. 15 ff. *) Si gvart Grubb es Dagbog. 4.5.1598. Danske Mag. 4. R. 2. pag. 387. ”) Se f. Ex. Fiihner: Lithotherapie. 1902. pag. 53 ff. 6) Se f. Ex. Th. Bro wn: Pseudodoxia epidemica ... 1680. 4°. pag. 523.