Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

94 dens Uvirksomhed i Tidens store Drukkenskab) — men man skulde dog tro, at i hvert Fald nogle Mennesker troede derpaa, naar en Læge som Paul Ammann1) finder det Umagen værd at gendrive denne Paastand i sin Bog endnu i Aaret 1675. Dette faar nu at staa hen. Maaske troede de oplyste Mennesker i det 17. Aarhundrede, i hvert Fald dettes sidste Halvdel, ikke paa, at man i Amethysten havde et Middel til at beskytte sig mod Druk- kenskaben, hvormed Djævelen fristede saa mangen til syndig Færd, — eller at man deri havde et Middel til ret ustraffet at drikke af stærkt 01 og Vin uden Beruselsens ubehagelige Følger. Saa var det i det 17. Aarhundredes Begyndelse ganske anderledes almindelig anerkendt, hvad der berettedes om visse Ædelstene og den Gudinde Venus. Det hed sig, at Smaragden2) kunde bevare den, som bar den, for Fristelser af Venus. Ganske vist var der andre, som mente, at Er- faringen modsagde dette, saaledes Ranchinus8); men denne sidste tror til Gengæld paa en saadan Virkning af et Koral-Smykke4). Atter andre5) nævner Rubinen som Anti-Aphrodisiacum. Det hed sig fremdeles om Smaragden, at om den bringes i altfor intim Berøring med en Person in coitu, da springer den i Stykker: „Smaragden warder lätzligha bräkt ändoch at han dyr är. Ty när een Jungfrw mister sin mødhom / eller någhor hafwer Smaragder hoos sig / när han drijfwer okyskheet / så brista the sönder", siger Forsi us6), ‘) Paulus Am man nus: Brevis ad materiam medicam ... manuductio. Lipsiæ [1675]. 8°. pag. 25. 2) Det samme sagdes om Safiren, baade i ældre Tid og det 17. Aar- hundrede: „ .. Sænghen ther wij haffue ær giort aff saphir oc tackt met dyre steene som all lægommens lysth fordriffue kand". Historien om Jon Præst, Fjelstrup’s Optryk 1898 viiij. — „Dicitur tamen Veneris ten- tigines gestata prohibere...“ Boetius de Boot. 1. c. 1647. 8”. pag. 185. 5) F. Ranchinus: Opvscvla medica. Lugd. 1627. pag. 452. 6) Stik modsat Mening havde atter andre: „Coralia Venerem stimulare sunt qui credunt... Aiunt autem has illis vires esse, si collo aut brachio adalligata gestentur. Quod si ista se håbet, haud scio cur foeminis licentia permittatur coralia collo & brachiis gestandi, cum vel sine illis satis appetentes videantur": J. L. Gansius: Coralliorvm historia. Fran- cofurti. 1630. 8°. pag. 166. 7) Fr. Hoffman nus: Clavis pharmarcevtica Schroederiana. Ed. see. Halæ Sax. 1687. 4°. pag. 154: „Rubinus gestatus ... libidinem coercet". 8) S. A. Forsius: Minerographia... Stockholm. 1643. 8°. pag. 94.