Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

95 støttende sig til adskillige udenlandske forfattere1). Ja, denne og andre ædle Stene kunde aabenbare, hvad Tiden benævnte Hor, (man kaldte Smaragden „adulterii proditor" 2)). Thi for det første troede man, at disse Stene mistede deres Skønhed og Glans, naar de bares af en som udsvævende anset Person. Dette gælder „omtrent alle ædle Stene", udtaler Boetius de Boot3), og det mentes efter en ældre Anskuelse at skyldes de paagældende Personers „hæslige Uddunstninger", som paavirkede de rene og ædle Stene4). — Men dernæst0) skulde Smaragden kun springe i Sønder, hvis den bares af et Menneske, som udøvede et illegitimt coitus. Thi den ædle, rene Sten taalte ingen Urenhed. Disse sidste Idéer stod dog ikke ganske uanfægtede. Boetius de Boot mener5), at det ikke kan tænkes, at en Sten som Sma- ragden kan mærke, hvornaar det drejer sig om illegitime Handlinger, og hvornaar ikke, for kun i det første Tilfælde at springe i Stykker, — „hvis der ikke i Smaragden bor en overnaturlig Egenskab, som ikke kan opfattes med Forstanden eller begrundes"6). Atter her nærmer de ædle Stene og det overnaturlige (gode og onde Aander) sig hinanden, saaledes som det 17. Aarhundredes fra vor Tid vidt forskellige Syn paa Sagen var. *) Se f. Ex. Rod. Goclfenius]: Tractatus de magnetica curatione vulneris Marpurgi. 1610. 126. pag. 42: „Smaragdum adversus febres valere ... autores non levis autoritatis tradunt, imo frangi, si a veneno vincatur, rumpi quoque in prima virginei pudoris excussione..." — samt de i de følgende Noter citerede Skrifter. *) Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 199. 8) Bo’etius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 185. 4) Lævinus Lemnius: De miracvlis occvltis natvræ libri IIII. 1581. 8°. pag. 211: „... qui se adulterio contaminant, thorumque legitimum ac genialem commaculant, turn qui vago sordidoque concubitu se polluunt nunquam speciosas nitidasque gemmas circumferant, sed fuliginosas & nubilas, turn qvæ inquinamenta comtrahant ex foedo halitu, quæ cum ab illis turn scortis emanant..." 5) Boetius de Boot 1. c. 1647. 8°. pag. 199—200. *) pag. 200: „ ... nisi metaphysica facultas ipsi insideat aliqua, quæ nulla ratione investigari possit".