Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
96 Som det sidste i dette Afsnit vil jeg da lige berøre den Tro, at indbyrdes stridende Ægtefæller kunde blive forsonede ved Hjælp af visse ædle Stene og da navnlig en Tyrkis. „Den menes af nogle at kunne ophæve Fjendskab", skriver Boetius de Boot1) „og at kunne genoprette Kærligheden mellem Mand og Hustru". Endnu et Stykke ind i det 18. Aarhundrede har denne Tro aaben- bart holdt sig blandt Folk. Forfatteren til „Der auffrichtige Jubelier" 2) har kun en spøgefuld Bemærkning tilovers herfor: „Wann dem so väre, solten die Consistoria selbige [o: Tyrkiserne] Schockweiss ver- schreiben, und die zanckende Eheleute, welche ihnen so manche heisse Stunden machen, damit beschencken". Der kunde endnu nævnes adskilligt, som man i det 17. Aarhun- drede mente at kunne vente vilde bevirkes af de ædle Stene, man havde i sin Ring eller i andre Smykker. Der er snart sagt ikke den Sygdom, som man ikke finder nævnt i det 17. Aarhundredes Sten- Bøger som helbredelig ved Hjælp af ædle Stene, baarne udvendig paa Legemet. Dette gælder hele Skalaen lige fra saa ubetydelige Lidelser som Børne-Orme, der skal kunne helbredes ved at bære en Tudse-Sten3), og Støv i Øjet, der skal kunne fjærnes ved at holde en Safir mod Øjet — thi „Wer4) nur solche Edlegesteine ansihet / dessen Augen werden erfrewet. Vnd mehrest / sagt man I dass Sa- phyr / wann er vber einem Aug erwarmet / jhm Krafft geb von sich ausszuwerffen den Sand oder Staub / so zwischen sein Auglied vnd Apffel gefallen" — det gælder, siger jeg, hele Skalaen fra det ube- tydelige til det alvorligere saasom Tungsind, der kan behandles bl. a. ved at lade Patienten bære en Rubin paa sig5). Og det var ikke *) 1. c. pag. 270—271: „å nonnullis inimicitias extinguere, ac inter virum, & uxorem amorem reconciliare creditur". — Muligvis refererer dog dette „å nonnullis" sig til Forfattere, som gik forud for Boetius de Boot, ikke til „nogle af de Mennesker, som levede samtidig med ham — 2) Der auffrichtige Jubelier. Franckf. a. M. 1729. 8°, pag. 59. ’) Theatrum sympatheticum auctum. Norimb. 1662. 4°. pag. 23. „Lapis bufonis puero appensus certo experimento lumbricos necat & expellit. ..“. 4) Ja c. Schallingus: O^&AAMTA sive disqvisitio hermetico-galenica de natvra oculorvm... Erffurdt. 1615. in Folio pag. 125. 5) Se f. Ex. Boetius de Boot: Gemmar. et lap. hist. 1647. 8 °, pag. 146.