Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

97 blot i al Almindelighed, at man udtalte sig. Nej, man mente at kunne henvise til bestemte Tilfælde, hvor den ædle Sten havde vist sig gavnlig. Man hører (ganske vist fra det 16. Aarhundrede)x) om en Ven af Petrus Arlensis de Scudalupis, der led af „røde Øjne" og ikke kunde lindres af noget Middel. Det var i Venedig. Først da han i 3 Uger hver Dag berørte Øjnene med en ædel Opal, kom han sig, ja, fik endogsaa herefter et meget stærkere og skarpere Syn. Og Levinus Lemnius2) fortæller om en Tudsesten, der op- bevaredes i hans Familie og mange Gange havde vist sig i Besid- delse af en Evne til at bringe Hævelser og Smerter, foraarsagede af giftige Dyrs Bid, til at svinde; „thi den drager al Gift til sig". Man skulde blot holde Tudsestenen mod det syge Sted. Det berettes8) — nu fra det 17. Aarhundrede — fremdeles om en østrigsk Adelsmand, der ikke havde kunnet finde Lindring for sin Søvnløshed, førend han fandt paa at bære en Diamant, indfattet i Guld, paa sin venstre Arm, ovenfor Albuen, saaledes at Stenen stadig berørte den nøgne Hud. — Og saa fremdeles. Dette Kapitel kan ikke ret vel sluttes, uden at der meddeles ’) Petrus ArlensisdeScudalupis: Sympathia septem metallorum... [i: Camillus Leonardos Speculum lapidum. Hamburg!. 1717. 8°] pag. 193: „Unum refero, quod Venetiis cuidam amico meo contigit: Tali oculorum rubedine adeo cruciabatur, ut nullo linimento ... levamen sentiret, ex tactu tandem veri Opali singulis diebus per tres hebdo- madas ita sanus evasit, ut non tantum perfectam & pristinam sanitatem recuperavit, sed visum valde corroboratum & fortificatum acquisiverit". a) Lævinus Lemnius: De miracvlis occvltis naturæ libri IIII. Ant- verpiæ. 1581. 8°. pag. 213. (Sml. J. Rudolphus Camerarius Sylloges memorabilivm et mirabilivm natvræ arcanorvm .. . Noribergæ. 1614. 8°. C2r.): „Hæret atque asservatur in familia Lemniana Bu- fonius lapis, qui magnitudine nucem avellanam superat, quem mul- toties expertus sum, tumores atque inflationes å venenatis bestiis illatas discutere crebro ittritu contactuque. Håbet siquidem earn naturam, qua etiam bestia imbuta est, ut omne virus eliciat consumatque. Si enim sorex, aranea, vespæ, scarabæi, glires vlli parti insederint, damnumque intulerint, confestim å nostratibus ad hoc remedium concurritur, admotoque parti affectæ lapillo, dolor mitescit, tumorque subsidit". s) A. Spigelius: De Semitertiana Libri Quatuor. Francof. 1624. 4°. pag. 104. — Beretningen aftrykt in extenso i: J. L i n d e s to 1 p e: Liber de venenis. 1739. Francof. et Lips. 8°. pag. 113. Note q. 7