Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

111 ogsaa at forøge Pulverets Kraft ved dette Vand. Roserne var jo i hine Tider ikke blot Prydplanter, men ogsaa Lægeurter1 2). Man kunde da f. Ex. blande Ædelstenpulveret med Fedt og saa- ledes faa Øjensalver i Følge den engang saa bekendte Jean Renou (Renodæus)8) eller give Bjærgkrystalpulver i Olie og da have en kraftig Modgift mod Sublimat3). Eller man blandede Pulveret af de ædle Stene med talrige andre Ingredienser for sluttelig at faa tilvejebragt et af de stærkt sammen- satte Medicamenter, som bl. a. i det 17. Aarhundrede spillede en saa stor Rolle, men som Nutiden ikke mere kender. Et Exempel er den berømte Confectio de Hyacinth o, hvis Recept kunde være følgende4): Rp. Hyacinthi præparati, Coralli rubri, Boli4) Armeni Orientalis, Terræ5) Sigillatæ ana drachmam unam semis. Granorum Chermes, Rad. Tormentillæ, Diptami albi, Sem. Citri mundati, Acetosæ, Portu- lacæ, Croci, Myrrhæ, Rosarum rubearum, Santalorum omnium, Ossis de corde cerui6 *), Cornu cerui vsti, Rasuræ Eboris ana serupulos puatuor. Sapphyri, Smaragdi, Topazij, Margaritarum, Serici crudi tosti, Foliorum auri, Argenti ana serupulos duos, Ambræ veræ. Mos- chi ana scrupulum vnum. Camphoræ grana quinque." *) Angaaende dette Spørgsmaal kan, foruden til botaniske og pharma- ceutiske Værker fra det 17. Aarh., for dansk Litteraturs Vedkommende henvises til Johannes Sylvius, Hatterslebiensis: Oratio de Rosis. Hafn. 1601. 4°. B2r. 2) Joan. Renodæus: .. Institutionvm pharmacevticarvm libri V.. Pa- rishs. 1608. 4°. pag. 51. 8) Ettmiiller: Opera omnia. Francof. 1688 in Fol. II pag. 223. 4) Pharmacopoeia Augustan a. 1622. in Folio, pag. 133. 8) Bolus og Terra sigillata var fine („fede") Lersorter, der lige fra Old- tidens Dage til op mod Aar 1800 brugtes i Medicinen. Oprindelig fik man Bolus og Terra sigillata kun fra Middelhavslandene og Orienten. I det 17. Aarhundrede kendte man dog adskillige europæiske (ogsaa danske og norske) Sorter. En typisk Repræsentant for det 17. Aar- hundredes Syn paa disse Lersorter bl. a. i medicinsk Henseende er Vlysses Aldrovandus Musævm metallicvm. Bonon. 1648. in Folio, pg. 262 ff. Et Hovedværk (med talrige Litteraturhenvisninger) fra en noget senere Tid er: C h r. G o 111. L u d w i g: Terrae Mvsei regii Dresdensis. Leipzig. 1749. in Folio. 6) I Hjortens Hjerte findes en Forbening, hvilken man bl. a. i det 17. Aarhundrede tillagde stærke Lægedoms-Egenskaber. Se f. Ex. J. A. Graba: E'kacpoyQacpia sive cervi descriptio physvco medico-chymica. Jenæ. 1667. 8°.