Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

110 thoderne. Ogsaa Paracelsus og hans Tilhængere vare meget ivrige i denne Retning. Saaledes kom det, at det 17. Aarhundredes ke- miske, medicinske og pharmaceutiske Bøger vrimler med Angivelser af, hvorledes man skulde præparere saavel de ædle Stene som snart sagt alt andet mellem Himmel og Jord ligefra Fuglen under Himlen og Tyven i Galgen til Ormen, der kryber i det skjulte, og Planterne fra den ganske dakendte Verden. At de ædle Stene maatte præpareres, naar de skulde indgives de Syge, derom var de fleste enige. Thi vel var det muligt at opnaa Helbredelse blot ved at holde den ædle Sten, hvis Kræfter var saa forunderlige, i sin Mund (et saadant Tilfælde meddeler Sen nert1) efter Avenzoar; nemlig at „Dysenteri", opstaaet ved at spise en giftig Urt, blev helbredet ved at holde en Smaragd i Munden og lægge den paa den syges Mave) — men oftest foretrak man dog at lade Ædelstenene i præpareret Tilstand passere Tarmkanalen. Man ventede sig store Virkninger af denne Medicin. Crollius2 3) mener, at de ædle Stene „nach gebiihrlicher Präparation vnd Bereitung den Vegetabilibus in den Curn der Kranckheiten weit vorgehen ..“ Dog, netop her kom Vanskelighederne. Thi hvad var „gebiihrliche Präparation". Nogle holdt paa, at de ædle Stene skulde blot pulveriseres meget fint. Denne Anskuelse hyldes af Ph ar maco poe i a Augustana8) — en Bog, der i det 17. Aarhundrede nød stor Anseelse.4) Det hedder der (pag. 297), at røde og hvide Koraller, Hæmatit, Lazur- sten samt de egentlige Ædelstene, der havdes i Apothekerne (Rubin, Smaragd etc.) og Perler kan præpareres næsten blot ved Findeling, („solå fere leuigatione"). Man foretog Findelingen i en Morter eller lignende. For at holde sammen paa det fine Støv, kunde man fugte dette med Rosenvand under Knusningen5). Sikkert tænkte man sig *) Dan. Sennertus: Paralipomena, cum præmisså methodo discendi medicinam... Wittebergæ. 1641. 4°. pag. 130. 2) Oswaldus C roll i us: Basilica chymica ... Franckf. 1623. pag. 53. 3) Udkom i Wien. 1622. Fol. 4) Den nævnes endnu 1690 som et af de vigtigste pharmaceutiske Vær- ker for den Lægekunst studerende Ungdom (Dan. Hartnaccus: Anweisender Bibliothecarius Der Studirenden Jugend... Stockh. und Hamburg. 1690. 8°. pag. 112). — Det i 1658 udkomne „Dispen sa- to rium hafniense" har i høj Grad haft Pharmacop. Aug. til For- billede. Angaaende Ædelstenenes Præparering følges den endogsaa ordret. (Disp. hafn. 1658. pag. 245—46). 5) Se f. Ex. Pharmacopoeia Augustana. 1622. Folio, pag. 297.