Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

109 Udelukket synes det mig heller ikke, at Beretningerne om farve- ændrende Ædelstene, som senere fik deres Farve igen, kan hidrøre fra Iagttagelser af pleochroitiske Mineraler. Pleochroismen maatte dengang synes meget mystisk og i høj Grad være egnet til at sætte Fantasien i Bevægelse. Netop hos visse ædle Stene (Alex- andria Tourmalin) er Pleochroismen meget stor og let at iagttage med blotte Øjne. Fra det 17. Aarhundrede kender jeg dog ingen Beretning, der maa tydes som Iagttagelse af Pleochroisme. Dette udelukker dog ingenlunde, at saadanne er skete. Det vilde næsten synes mærkeligere, om Pleochroismen ikke var iagttaget, saa meget mere som allerede Oldtiden synes at have været opmærksom herpaa. I den saakaldte „Aristoteles’ Stenbog nævnes en Sten Mirad, der er en vidunderlig Sten, idet den er rød, naar Solen staar sydlig, grøn, naar Solen staar nordlig. Det ligger her nær at tænke paa et stærkt pleochroitisk Mineral som Alexandrit, der er grønt ved Dagslys, rosa- violet ved Lampelys. — Ud fra saadanne eller lignende Iagttagelser synes det ikke vanskeligt at forklare Oprindelsen til det 17. Aarhun- dredes, saavelsom ældre Tiders, Beretninger om periodisk farveæn- drende ædle Stene. At dette i hvert Fald af nogle opfattedes som halvt overnaturlige Varsler om Ulykker, var kun at vente, saaledes som Tiden var beskaffen. B. Ædle Stene som Medicin til indvendig Brug. Jævnsides med Brugen af de ædle Stene som Amuletter i det daglige Livs mangfoldige Forhold løb disse Mineralers og Stenes Anvendelse som Medicin til indvendig Brug. Ja, endnu en rum Tid efter at Troen paa Ædelstenenes Virkninger, naar man bar dem ud- vendig paa Legemet, var forladt, finder man disse Stene i Apoteke- rens Glas. Først i Løbet af det 18. Aarhundrede forsvinder de gan- ske. Men herom i et følgende Kapitel. Da man nu ikke godt kunde give Patienterne de ædle Stene ind, ganske som man fandt dem i Naturen, større og mindre Stykker, ofte skarpkantede og uhandlelige, havde man fundet paa at præpa- rere Ædelstenene. Fra de arabiske Læger stammer en Del af Me- J. Ruska: Untersuchungen uber das Steinbuch des Aristoteles. Ha- biletationschr. Heidelberg. 1911. pag. 88.