Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

113 Medicus har da sikkert sat Fingeren paa det Sted i den berømte van Helmonts Bog om Febre1), hvor det foragteligt hedder, at „pulveriserede Ædelstene gavner ikke mere end om pulveriseret Flint og Glas toges ind“. Hvad kunde der fremføres herimod af dem, der holdt paa Pulveriseringen? Flint og Glas og deres Lige kunde jo næppe opløses af Laboratoriets kraftige Opløsningsmidler, end mindre da af Mavens og Tarmenes svage Safter. Unyttigt, ja maaske skadeligt, var det derfor at give Medicin, hvori pulveriserede Ædelstene fandtes; thi disse vilde uforandrede forlade Tarmkanalen. Og de vilde som Grus synke tilbunds i det „Kraft-Wasser und an- dere liquores", hvori de blandedes, „welches den Patienten nicht wenig grawen vervrsacht" 2). Og hvorledes — kunde Modstanderne af den almindeligt gængse Pulverisering af Ædelstene til medicinsk Brug fortsætte — hvorledes vilde man kunne forsvare at pulverisere disse haarde Legemer i de brugelige Messing- eller Sten-Mortere, som er langt blødere end Ædelstenene, og af hvilke der da løsrives en Del Partikler under Pulveriseringen, saa at Patienterne „fur2) Perlein vnd Edelgestein / Marmelstein vnd Messing in den Leib bekompt / zur Widerbringung der Gesundheit", og følgelig bliver skammelig bedragne; thi hvad disse nævnte Urenheder formaar til Sundhedens Fremme, det vil jeg, slutter Rhumelius2), forebringe alle „auffrichtige vnpartheyische Hertzen dariiber [zu] judiciren“, — „vnd mein höchstes Gewissen hat mir kund gethan / ein solches nicht zu verschweigen". — De, der holdt paa den simple Pulverisering, havde et og andet at sige til deres Forsvar. Nogle paastod at Ædelsten-Fragmenterne paavirkede „Archeus", dette mystiske Begreb, som Paracelsus3) havde indført og søgt at forklare billedligt som en Alchymist, der „wonet im Magen / welcher sein Instrument ist / darinn er kochet vnnd arbeitet“. Denne „Archeus" kan, siger Schroeder4), de ædle 1) Van Helmon t: Opera omnia. Francof. 1682. 4 °. Sammen hermed er i det kgl. Bibl.’s Exemplar indbunden samme Forfs, Opuscula medica inaudita. ib. eod. De febribus. pag. 126: „Non plus proficiunt levigatæ gemmæ, quam si silices aut vitrum pulverata assumantur". 2) Johannes Pharamundus Rhumelius: Medicina spagyrica tri- partita ... Franckfurt. 1648. 8°. pag. 64. 8) Theophrastus Paracelsus: Erster Theil der Bueher vnd Schrifften. Durch Johannem Hvservm. Basel. 1589. 4°. pag. 28. 9) Vollständige und Nutzreiche Apotheke. Das ist: D. Johannis Schroederi Artsney-Schatz ... Nurnberg. 1693. pag. 487. s