Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

114 Stenes Fragmenter „auff unterschiedene wunderbare Weise verän- dern / dass sie in Heilungen der Krankheiten bissweilen Wunder wiircken". Han mener, at Ædelstenpulveret virker, uden at opløses, „von weitem in den erzörnten / oder schlaffenden Archeum bloss / so zu reden / durch ihr Anschauen / Bestrahlung / oder Ausstreuung ihrer Kräfften". Og Hoffmann1) gentager disse Ord, blot over- satte paa Latin. Vilde man ikke tage sin Tilflugt til Archeus, hvis Existens og Virkninger var saa vanskelige eller umulige at faa rigtig Hold paa, kunde man med Robert Boyle2) formode, at den Temperaturfor- andring, som Ædelstenene blev udsat for, idet de kommer ind i Tarmkanalen, kunde gøre dem elektriske, hvormed de atter kunde paavirke Legemet. Han motiverer dette Forklaringsforsøg dermed, at han ejer en Diamant „som bliver elektrisk ikke alene ved Gnid- ning, men ogsaa ved svag Opvarmning". Og forøvrigt — kunde man med samme Boyle fremføre til Forsvar for Brugen af Ædelstene i blot pulveriseret Tilstand — var det jo slet ikke ukendt blandt Læger, at et Medicament kunde virke uden at opløses i Maven. Hvem kendte ikke de saakaldte „pillulæ perpetuæ", smaa Kugler af metallisk An- timon, der havde deres Navn deraf, at de, naar de var førte ud af Legemet med fæces „vaskes af nogle mere sparsommelige end appe- titlige Mennesker og siuges flere Gange til samme Brug" 8). Saaledes diskuteredes der om, hvordan de ædle Stene bedst skulde anvendes i Lægekunsten. Men naar man ikke mente at kunne nøjes med at pulverisere disse Mineraler, hvorledes skulde de da anvendes? Svaret lyder: Man skal uddrageStenenes „Tinetur", deres „quinta Essentia"; man skal i det kemiske Laboratorium af de ædle Stene fremstille „Magi- steria" og lignende Præparater. „Smaragden hjælper mod Epilepsi, ’) Fridericus Hoffmannus: Clavis pharmacevtica Schroederiana... Halæ Saxon. 1687. 4 °, pag. 151. 2) Robert Boyle: Specimen de gemmarvm origine et virtvtibvs... Ge- nevæ. 1680. 4°. pag. 35: „Est enim mihi adamas, cujus facultas elec- trica excitatur non tantum Irictione, sed & languido gradu coloris ad- ventitii...“. s) Robert Boyle: Specimen de gemmar. orig. et virt. 1680. 4 °, pag. 35: „ . . . a quibusdam parcis potius quam delicatulis homi- nibus denuö lavantur pluribusque vicibus in pristinum usum degluti- untur —“.