Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

115 ikke blot brugt indvendig, men ogsaa udvendig'*, siger Hoffmann, — „men dens „Tinetur “ er endnu virksommere"1). For at klarlægge, hvad man i det 17. Aarhundrede forstod ved Tinetur eller Quinta Essentia (Begreberne synes ikke at være meget forskellige), vil det være nødvendigt at gaa tilbage til det 16. Aar- hundrede, da Paracelsus drog fra By til By i Strid med næsten alle, hæftig i Tale og Skrift, udarbejdende den lange Række Bøger, hvori gnistrende Vid staar Side om Side med taaget Tale, altid brin- gende noget nyt, aldrig ladende Læseren uinteresseret. Det hedder her1): „ Quinta Essentia ist allein die Tugent der din- gen". Og videre sammenlignes den med et meget bittert Stof, der kan gøre en stor Mængde Vand bittertsmagende: „Ein2) Gall / die da geschiitt wirdt in ein Wasser/ machet dasselbige alls bitter/so es schon tausent mal mehr ist / dann der Gallen". „. . . Also soltu auch ver- stehen von der Quinta Essentia, das sie klein vnnd wenig ist / be- herberget in eim Holtz/ in eim Kraut/ oder Stein". Og nærmere udvikles dette for de ædleStenes Vedkommende3): „die quinta essentia Corallorum ist ein rothe Feiste / vnd das Corpus weiss. Der Smaragd ist ein griener Safft / vnd das Corpus weiss. Also auch von allen andern Steinen zu verstehen ist / dass sie jhr farben verlieren / vnd in derselben jhr . . . Proprietas ligendt". Disse Anskuelser blev de herskende i vide Kredse, ogsaa i det 17. Aarhundrede. Zwelfer4) mener, at de ædle Stene kan være nyttige og anvendelige i Lægekunsten; „især hvis de paa rette Maade og ved et passende Opløsningsmiddel gøres til en Vædske" 5). Her kan da ikke godt tænkes paa andet end disse Mineralers quinta essentia, der er indesluttet i den haarde stenagtige Materie, hvoraf den skal frigøres for at kunne paavirke den Syges Legeme — eller, som C roll i us6) udtrykker det: „die wahre Medicin [ist] in jhren ’) Fridericus Hoffmannus: Opus de methodo medendi... Lipsiæ. 1668. 4°. pag. 285: „Smaragdus... juvat in Epilepsia non solum interné, sed etiam externé... Ejus Tinctura est efficacior". -) Sechster Theil der Bueher vnd Schrifften ... . P arace 1 s i.... durch Joh. Hvservm. Basel. 1589. 4°. Decem libri Archidoxis. pag. 25. s) Paracelsus 1. c. pag. 27. 4) I. Zwelfer: Pharmacopoeia Augustana reformata ... Roterodami. 1653. 8 °, pag. 350. 5) „præsertim si rite & debito suo menstruo in liquorem resoluti, (ægris propinentur)." *) Osvaldus Crollius: Basilica chymica. Franckf. 1623. 4°. pag. 40. OO