Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

116 Schalen / Matricen / Häusslin / Hiilsen vnd andern Uberzug ein- geschlossen / gleich wie die Mandeln vnd alle andere Kern / so jhre Schalen / Häutlin vnnd Hulsen haben“. — For saa vidt var alt i Orden, Theorien lød jo ogsaa meget for- staaelig. Men naar det nu i Praxis gjaldt om at faa uddraget denne kostelige quinta essentia, begyndte Vanskelighederne. Paracelsus selv havde udtalt sig meget ubestemt1): man skulde til Extractionen benytte „Acetum Radicis". Nogle2) udlagde dette som almindelig stærk Eddike4). Andre8) mente, at dette var en Misforstaaelse, og at man overhovedet ikke vidste, hvad Paracelsus kaldte „Acetum Radicis". Pudsigt nok fører dette til, at de, der holdt paa blot og bar Knusning af de ædle Stene til medicinsk Brug, og de, som holdt paa kemisk Præparering, syntes at kunne mødes i Forstaaelse, idet den meget fine Pulverisering vil „blotlæggeÆdelstenenes Indvolde*' 5), hvor deres mærkelige Kræfter er spredte ud i de fineste Partikler, saaledes at disse Kræfter da vil kunne sættes i Virksomhed omtrent paa samme Maade som hvis man kendte et Opløsningsmiddel, der formaaede fuldt og helt at gennemtrænge Ædelstenene og derved uddrage disses quinta essentia, det egentlig virksomme, fineste Stof i disse. Om disse Forsoningsforsøg har baaret nogen Frugt, er meget tvivlsomt. Jeg har ikke fundet disse Borchs Idéer optagne af nogen anden Forfatter. Naar man ikke kunde faa Klarhed over, hvad den gamle Lærer- mester, Paracelsus, havde ment, var der jo ikke andet for end at udarbejde egne Methoder. Crollius6), og med ham andre, mente, at man maatte kunne uddrage quinta essentia ved Ildens Hjælp (durch die Hulffe dess Vulcani). Det laa jo saa nær at prøve dette ') Sechster Theil der Blicher... Paracels i, durch Joh. Hvservrn. Basel. 1589. 4°. pag. 37. 2) Se:GuernerusRolfincius: Diss. chemica tertia de margaritis. Jenæ. 1660. 4°. pag. 20 ff. 8) Til disse hører Ole Borch. Se: Hermetis, Ægyptiorum, et Chemi- corum sapientia ab Hermanni Conringii animadversionibus vindicata per Olaum Borrichium. Hafn. 1674. 4°. pag. 324. 9) En Vejledning til Fremstilling af „Acetum radicatum" haves i: Osv. Crollius: Basilica chymica [1608]. 4°. pag. 167. 5) Olaus Borrichius: Hermetis... sapientia... 1674. pag. 324: „fre- qventissimå partium triturå viscera gemmarum qvodammodo reckidamus". ®) Osv. Crollius: Basilica chymica. 1623. 4°. pag. 40.