Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

123 Hyacinth, præp. ana Ser. j. 01. Succini alb. rectif. Nue. Moscat. Macis. Cinamomi. ana Ser.s. Roris marin. Lavendulæ. ana Gut. iiij Sacchari albiss. in aqua Apoplect. & Epileptica nost1). ana dissolut. Une. xvj. Mise. & fiant s. a. Rotulæ. Om dette Medicaments Virkninger siger Myn si ch t2), at det „vidunderligt beskytter mod Apoplexi, Epilepsi, Lammelse o. s. v.“ Endvidere, at det „skærper Hukommelsen og Sanserne". „Styrker Hovedet" m. m. Derfor er det meget bekvemt at bruge for alle Mennesker med aandelig Beskæftigelse, „hvilke Mennesker ved stadige Spekulationer og mangeartede Bekymringer paa farlig Maade svækker Sjælens Evner". Saa lovende lød Omtalen af et af de Lægemidler, hvortil man i det 17. Aarhundrede maatte prøve paa at tage Standpunkt. Maaske lyder det nu noget pralende. Dengang ikke. At det nævnte er fremført i god Tro, derom har vi ingen Ret til at tvivle. At M y n s i ch ts Navn dengang var meget bekendt, er uomtvisteligt. Alene dette er nok til, at Lægemidlet blev brugt. De, der holdt paa den kemiske Præparering af Ædelstenene som absolut nødvendig, havde ikke mindre mærkelige Ting at fremføre. Det hedder hos Boetius de Boot3) om „Sal Sapphiri", frem- stillet ved at „afbrænde" Safirer med Svovl, udvaske med destilleret Vand ogVinaand gentagne Gange og iøvrigt behandle Ædelstenen om- trent som foran skildret efter Crollius, — at dette Præparat har langt kraftigere Egenskaber end det raa Safir-Pulver, hvilket ikke vil sige saa lidt, da dette er et udmærket hjærtestyrkende Middel, gavnligt at bruge mod Pest, ondartede Febre og al Gift osv. osv. Holdt man ikke af de mere grove Pulvere, var man, efter Da- tidens Formening, i Stand til at fremstille flydende Lægemidler, hvori de ædle Stenes kraftige Egenskaber var indeholdte. Man kunde *) Mynsichts Aqua epileptica og Aqua apoplectica tilberedtes af Vin, ved Hjælp af hvilken en Mængde forskellige Plantestoffer extraheredes. Derefter destilleredes. (1. c. pag. 286—89). 2) Mynsichtl. c. pag. 157: „Miraculosé ab Apoplexia, Epilepsia, Paralysi, &c præservant... Memoriam & sensus aeuunt. Caput confortant.... Literatos omnes meditationibus continuis curisque variis facultates ani- mates, periculosé debilitantes, maximé juvant..,". 8) Boetius de Boot: Gemmar. & lap. hist. 1647. 8°. pag. 185.