Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

124 med König1) bruge følgende Fremgangsmaade: „Ædelstenpulver skal gentagne Gange fugtes med en flygtig Vædske, fremstillet af Majmaaneds Dug. Derefter kan der gennem Retorten afdestilleres en Olie af vidunderlig Virkning'*. „Og“, tilføjer König, „fremfor de øvrige Methoder foretrækker jeg nu denne2). — Hvori forøvrigt de „vidunderlige Virkninger" bestaar, faar man ikke at vide. Men man tager næppe meget fejl, naar man antager, at det var noget med at „styrke Hjertet" og derved modstaa alle „giftige Sygdomme". Her vil det være paa sin Plads at meddele noget om Dug, der nævntes som benyttet ved Ædelstenenes Præparering. Om denne Vædske havde man i det 17. Aarhundrede de for en Nutidslæser mærkeligste Anskuelser. Jeg vil slet ikke tale om, at Caspar Bartholin3) siger, at der undertiden avles Orme af Duggen, meget skadelige for Urter og Træer. Noget saadant kunde vel dengang ikke vække større Forbavselse. Tiden troede jo fuldt og fast paa Generatio æquivoca. Naar herhjemme den lærde Biskop Jer s in4) kunde henvise til den hellige Skrift, hvor man hører om „Støfuen / som ligger paa Jorden / oc er icke andet end Støff / er uden Liff oc Rørelse/ den blifuer til lefuendis Luuss / som bider oc plager Troldkarlene..", saa kunde det vel ogsaa være sandt, saa- ledes som Caspar Bartholin mente det, at Duggen af og til avlede skadelige Orme, — maaske naar Gud vilde straffe den syn- dige Menneskehed. Meget mærkelige maatte man derimod kalde de Lægedoms-Evner, som Duggen mentes at have. „Wer blöde Augen hat", siger Matthæus Martinus5) „der sambie zwischen Ostern und Pfingsten den Taw / der auff den Fen- ') Emanuel König: Regnum minerale. Basil. 1703. 4°. pag. 209: „Aliis pro arcano communicatum, gemmarum pulverem sæpius spiritu roris majalis irrorandum esse, ex quo postea per retortam pelli possit Oleum miræ virtutis..." [Ordene „spiritu" og „retortam" var betegnede ved gammeldags kemiske Tegn.]. 2) Emanuel König: Regnum minerale. Basil. 1703. 4°. pag. 209: „ ... qui modus reliquis nobis præfertur". s) Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafn. 1628. 8°. Blad 192r: „aliqvando ex talis rore generantur vermiculi plantis arboribusqve ad- modum noxii". 4) Jens Dinnyssøn Jersin: Om Miracler /Tegn oc Obenbaringer. Kiøbenhaffn. 1631. Biiij v. 5) Matth. Martini: Armer Krancken-Rath. Franckf. a. M. & Leipzig. 1676. 8°. pag. 182.