Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
125 ckel steht/ und thu es in die Augen / es ist ein herrlich Mittel". — Og Hannemann1) har beskreven en af ham selv opfunden Me- thode til af Majmaaneds Dug at fremstille en „Spiritus", der havde fortræffelige medicinske Egenskaber2 *). Naar man yderligere hører, at nogle8) mente, at Duggen inde- holdt „einen Schwefel/ welche das Silber in Gold tingiret" [o: for- vandler Sølv til Guld], — desværre dog „nur von auswendig", da kan det egentlig ikke undre at høre, hvilke Forventninger man én- gang stillede til Behandlingen af visse ædle Stene med Dug, naar blot denne Vædske var indsamlet paa den rette Aars- og Dags-Tid og med de rette Instrumenter4). Ogsaa de Stene, der ofte gik under Navn af lapides pretiosi maiores, kunde ad kemisk Vej præpareres til Lægemidler. Dette gælder saaledes Bjærgkrystallen, der i præpareret Tilstand mentes at være af Virkning ved Sten-Lidelser, at kunne forøge Mælkemængden hos Diegivende, og andet mere. Et Exempel paa, hvorledes Bjærgkrystal skulde præpareres for at benyttes mod Sten-Lidelser, kan ses hos König5 *). Det hedder l) Se: Nova literaria maris balthici. 1701. 4°. pag. 86 ff. 2) Fr. Hoffmann: Clavis pharmaceutica Schroederiana. Halæ Sax. 1687. 4°. pag. 142 ff. nævner en Del andre Forff., der skriver om Duggens medicinske Egenskaber. Ogsaa det lærde engelske Videnskabernes Sel- skab beskæftiger sig med fysiske og kemiske Undersøgelser over Duggen, dog uden at omtale dens mulige medicinske eller pharmaceutiske An- vendelse (Acta Philosophica Societatis Regiæ in Anglia. Mensis Maji 1665. Amstelod. 1674. pag. 55). Sml. ogsaa Johannes Nardius: De rore disqvisitio physica. Florentiæ. 1642. 4°. s) Jo hs. Schroeder: Artzney-Schatz. Niirnb. 1693. in Folio, pag. 475. Her er maaske Stedet at minde om, at dog ikke alle Kemikere i det 17. Aarh. var enige om, at Maj-Duggen kunde saadan uden videre bru- ges, eller at en „Spiritus" let kunde destilleres deraf. Ole Borch mener, at Duggen først skal henstaa i et Glas og raadne, før man kan af- destillere dens „pars spirituosa" (Haandskrift i det kgl. Bibi, i Køben- havn: GI. kgl. Saml. Nr. 1721. 4°. Bl. 59 r, upagin.). 4) Joh s. Schroeder 1. c. siger, at Duggen skal samles: „in Meyen und Anfang des Brachmonats / vor Aufgang der Sonnen I im Zunehmen des Monds / wann es etliche Tag nicht geregnet I mit gläsern Instrumenten I und nicht mit leinen Tuchern — “. 5) E. König: Regnum minerale. Basil. 1703. 4°. pag. 222: Rp. crystall, mont. puriss. salis comm. a. q. s. pulveris. subtilis. & inde crucibulo