Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
ckel steht/ und thu es in die Augen / es ist ein herrlich Mittel". —
Og Hannemann1) har beskreven en af ham selv opfunden Me-
thode til af Majmaaneds Dug at fremstille en „Spiritus", der havde
fortræffelige medicinske Egenskaber2 *).
Naar man yderligere hører, at nogle8) mente, at Duggen inde-
holdt „einen Schwefel/ welche das Silber in Gold tingiret" [o: for-
vandler Sølv til Guld], — desværre dog „nur von auswendig", da
kan det egentlig ikke undre at høre, hvilke Forventninger man én-
gang stillede til Behandlingen af visse ædle Stene med Dug, naar
blot denne Vædske var indsamlet paa den rette Aars- og Dags-Tid
og med de rette Instrumenter4).
Ogsaa de Stene, der ofte gik under Navn af lapides pretiosi
maiores, kunde ad kemisk Vej præpareres til Lægemidler.
Dette gælder saaledes Bjærgkrystallen, der i præpareret
Tilstand mentes at være af Virkning ved Sten-Lidelser, at kunne
forøge Mælkemængden hos Diegivende, og andet mere.
Et Exempel paa, hvorledes Bjærgkrystal skulde præpareres for
at benyttes mod Sten-Lidelser, kan ses hos König5 *). Det hedder
l) Se: Nova literaria maris balthici. 1701. 4°. pag. 86 ff.
2) Fr. Hoffmann: Clavis pharmaceutica Schroederiana. Halæ Sax. 1687.
4°. pag. 142 ff. nævner en Del andre Forff., der skriver om Duggens
medicinske Egenskaber. Ogsaa det lærde engelske Videnskabernes Sel-
skab beskæftiger sig med fysiske og kemiske Undersøgelser over Duggen,
dog uden at omtale dens mulige medicinske eller pharmaceutiske An-
vendelse (Acta Philosophica Societatis Regiæ in Anglia.
Mensis Maji 1665. Amstelod. 1674. pag. 55). Sml. ogsaa Johannes
Nardius: De rore disqvisitio physica. Florentiæ. 1642. 4°.
s) Jo hs. Schroeder: Artzney-Schatz. Niirnb. 1693. in Folio, pag. 475.
Her er maaske Stedet at minde om, at dog ikke alle Kemikere i det
17. Aarh. var enige om, at Maj-Duggen kunde saadan uden videre bru-
ges, eller at en „Spiritus" let kunde destilleres deraf. Ole Borch mener,
at Duggen først skal henstaa i et Glas og raadne, før man kan af-
destillere dens „pars spirituosa" (Haandskrift i det kgl. Bibi, i Køben-
havn: GI. kgl. Saml. Nr. 1721. 4°. Bl. 59 r, upagin.).
4) Joh s. Schroeder 1. c. siger, at Duggen skal samles: „in Meyen und
Anfang des Brachmonats / vor Aufgang der Sonnen I im Zunehmen des
Monds / wann es etliche Tag nicht geregnet I mit gläsern Instrumenten I
und nicht mit leinen Tuchern — “.
5) E. König: Regnum minerale. Basil. 1703. 4°. pag. 222: Rp. crystall,
mont. puriss. salis comm. a. q. s. pulveris. subtilis. & inde crucibulo