Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Ogsaa de øvrige lapides pretiosi maiores præpareredes kemisk til indvendig Brug. Da imidlertid Methoderne er ganske analoge med de omtalte, skal her ikke gaas nærmere ind derpaa. Derimod skal Præpareringen af Perler og Koraller omtales noget udførligere, da disse „ædle Stene" og deres Præparater hører til de i det 17. Aarhundrede allermest benyttede mod forskellige Sygdomme, hvor det formentlig gjaldt om at styrke de synkende Kræfter. „Perle- Pulvere" og „Perle-Vand" samt den ligesaa berømte som omdispu- terede „Tinctura corallorum" nævnes atter og atter som god Medicin og har derfor en ikke ringe kulturhistorisk Interesse. Hvorledes Perlerne bedst og rigtigst skulde behandles for at kunne bruges i Lægekunsten, var det vanskeligt at faa Besked om. „Anvisninger til at fremstille Perlevand er der lige saa mange af som Forfattere", siger C a m e r a r i u s1), og det ikke med Urette. Hvis man ikke vilde nøjes med at benytte Perlerne blot i fint pulveriseret Tilstand, bestod Præparationsmethoderne2) i at opløse Perlerne i forskellige sure Vædsker, heraf ved Inddampning eller Fældning atter skaffe sig et „Salt" eller »Magisterium" i fast Form, og heraf udvadske vedhængende Rester af den sure Vædske. Man kunde da, med Schröder3) kalde det „Sal perlarum", naar det var til- vejebragt af den sure Perle-Opløsning ved Inddampning; men „Ma- gisterium Perlarum", naar det var fremstillet ved Fældning. Navnlig i Valget af den formentlig bedste Opløsningsvædske her- skede der imidlertid ret stor Usikkerhed. Man kunde, siger Crol- lius4), benytte „Spiritus vitrioli"5), eller „den rectificierten spiritual dess Frantzosenholtz"6), „das Wasser der Heuwschrecken", eller „[das Wasser] des jungen vnd zahrten Eychen-Laubs", hvis man ikke vilde vælge det simpleste og efter hans Mening bedste: destil- ') Ca m er ar i u s i et Brev, dateret Nurnberg. 11. Jan. [1597?]. Trykt i:Hor- nung: Cista medica. Noribergæ. 1626. 4°. pag. 249: „Aqvæ perlarum descriptiones tot sunt, quot autores". 2) Se f. Ex. Johannes Schröderus: Pharmacopoeia medico-chymica sive Thesaurus pharmacologicus. Francof. 1669. 4 °, pag. 342 ff. [8) 1. c. pag. 343. 4) OsvaldusCrollius: Basilica chymica. Franckf. 1623. 4°. pag. 154. B) Svovlsyre. 0 Et eddikesyreholdigt(?) Destillat af Lignum Guajaci. Dette Træ brugtes mod Syphilis, eller, som Navnet dengang ofte var: „Frantzoser". Deraf Træsortens Navn.