Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

128 leret Eddike. Ogsaa sure Frugters Saft kunde benyttes1): Citronsaft, Berberis- og lignende Frugters Saft. Perle-Salt, fremstillet ved Inddampning til Tørhed af en sur Op- løsning af Perler, kalder Crollius2): „die aller edelste Hertz- Artzney", og siger, at det „kompt dem Auro potabili3) in der Tempe- ratur vnd Wiirckung am aller nächsten". Dette vilde ikke sige saa lidt. Saltets fortræffelige Egenskaber opregnes i 16 Punkter: „Dienet erstlich zu alien Contracturn / Nachlassung der Nerven / gefährliche Krampff vnd wiiten des Hirns. 2. Erhelt den gantzen Leib gesund / hilfft dem schwachen vnd Krancken wiederumb auff ..." osv. osv.4) Det var iøvrigt ikke almindeligt at bruge Perle-Saltet alene.5) Meget ofte blandedes dette med andre Pulvere: Plantedele, andre Ædelstene osv. Der findes rundt om i Datidens Litteratur6) talrige Recepter, som viser dette. Nogle vil der blive Lejlighed til at frem- drage i de følgende Kapitler. Maaske endnu oftere brugte end Perlerne var Korallerne. Det maatte jo være saaledes paa Grund af den billigere Pris. Og man forstaar saa godt, at disse ædle Stene var et yndet Lægemiddel, hvis 0 Johannes Schroder: Pharmacopoeia medico-chymica. Francof. 1669. 4°. pag. 342 ff. Iøvrigt omtaler ethvert pharmacologisk Værk fra det 17. Aarhuudrede dette. 2) Crollius: Basilica chym. 1623. 4°. 1. c. pag. 154. 3) Aurum potabile, det „drikkelige Guld" formodedes at være et meget kraftigt Lægemiddel. Men det var omstridt, hvorvidt dette Præparat nogensinde virkelig var fremstillet. Talrige Oplysninger om Guldets medicinske Anvendelse findes i: G.Rolfincius: Diss, chimica quarta de metallis perfectis auro & argento. Jenæ. 1660. 4°, samt i: Caspar Amthor: Chrysoscopion seu Aurologium. Jenæ. 1632. 4°. 4) G r ii 1 i n g finder saa stort Behag i disse Udtalelser om Perle-Saltets Egenskaber, at han aftrykker samtlige 16 § uden Kilde-Angivelse (Flori- legium hippocratico-galenico-chym. Lips. 1644. 4°. pag. 243,). 5) Dog havde man et yndet Lægemiddel: „Manus Christi perlatæ", hvori Perlerne var det vigtigste. Det bestod iøvrigt af Sukker, der opløstes i Rosenvand og formedes til smaa Tabletter. (Se f. Ex. Pharmacopoeia Augustana. 1622. in Folio, pag. 148.). Dog var dette Lægemiddels Sammensætning ikke konstant. Af og til indgik heri ogsaa Magisterium Corallorum m. m. Se f. Ex. Ph. Griilingius Florilegium. Lips. 1644. 4 °, pag. 232. °) Nogle kan f. Ex. findes i: G. Rolfincius: Diss. chimica tertia de mar- garitis. Jenæ. 1660. 4°.