Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
131 Dog, overfor disse Mænd, der lader Hænderne synke i Skødet i Tvivl om, hvorvidt det hidtil var lykkedes nogen at fremstille det kostelige Lægemiddel: Tinctura Corallorum, staar andre, fyldte af Tillid. Boetius de Boot er en af disse. Ole Borch her i Dan- mark en anden. Kun den førstes Beretning skal dog fremdrages her. Boetius de Boot1) mener at kunne fremstille Tincturen ved at opløse røde Koraller i Eddike. Senere skal den røde Farve op- tages i Spiritus Vini, efter at den sure Opløsning er behandlet paa forskellig Maade ved Inddampning og andet. Tilsidst concentreres „Tincturen" ved Afdestillering af en Del af den benyttede Spiritus Vini. Men saa havde man, efter de Boot’s Mening, ogsaa et ud- mærket Lægemiddel: „Jeg2) selv kan med Sandhed bevidne, at da jeg laa yderst syg af en pestilentiel Sygdom, og hvert Øjeblik faldt i Afmagt, og laa fire Dage og Nætter uden Søvn, medens alle til- stedeværende tvivlede om min Frelse — da blev jeg paa et Øjeblik og næsten som ved et Under frelst ved Hjælp af 6 Draaber af denne Tinetur, destilleret sammen med Viol-Decoct". — Strax da han havde indtaget dette Lægemiddel, følte han „Hjærtets Livskraft" (spiritus cordis) øges og mærkede, at Sygdommens Kraft var brudt. Han faldt i Sved, og der indtraadte en Krise, medens talrige røde Pletter slog ud paa Huden. Snart efter havde han genvundet sin Sund- hed, og dette tilskriver han udelukkende den kostelige Koral-Tinctur. Saaledes betragtede det 17. Aarhundredes Læger den ædle Sten fra Havets Bund: Korallen. — Der kunde fremdrages endnu flere af det 17. Aarhundredes „ædle Stene", som dengang mentes at kunne gøres Mennesket tjen- lige, ogsaa gennem det kemiske Laboratorium. Men kun Bezoar- Stenene skal her berøres, da de øvrige spiller en underordnet Rolle. Til indvendig Brug kunde Bezoar-Stenene benyttes paa for- skellig Maade. Man kunde8) lægge dem i spansk Vin eller i Cardo- i) Boetius de Boot: Gemmar. & lapid. hist. 3. ed. 1647. 8°. pag. 311. 2) Boetius de Boot: 1. c. pag. 312: „Ego certe testari possum, me, cum extreme febre pestilenti decumberem, animique deliquia singulis mo- mentis haberem, quatuorque dies & noctes absque omni somno ha- buissem, omnesque astantes de mea salute desperarent, me sex guttulis tincturae, cum decoctione violarum, ex cochleari propinatis, extemplo, & quasi miraculose fuisse liberatum". ■”) Dette gælder saaledes de ostindiske i Hulepindsvin fundne Bezoar-Sten (Lapis porcinus), der i Holland benyttedes paa ovennævnte Maade. 6*