Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
benedict-Vand* 1), til dette blev bittert. En Drik heraf ansaas for
særdeles sund.
Ogsaa som Pulver, alene eller blandet med andet, kunde Bezoar-
Stenen benyttes i Lægekunsten2). Det følgende vil oplyse dette
nærmere.
I det foregaaende er da skildret de Forestillingskredse, som det
17. Aarhundredes Naturforsker og Læge maatte møde under sine
Studier. Ædelstenspørgsmaalet skal nu søges belyst fra en anden
Side: Datidens praktiske Liv, og da navnlig skal noget fremdrages
om Kure, hvor ædle Stene faktisk har været anvendte.
Grosses vollständiges Universal Lexicon aller Wissen-
schafften und Ku ns te... Bd. 3. Halle & Leipzig. 1733 in Folio.
Spalte 1662. — Sml. ogsaa: E. Kæmpfer: Amoenitatum exoticarum
fasciculi V. Lemgoviæ. 1712. 4 °, pag. 393.
I Wien’s Hofmuseum findes et Bæger, hvortil er lænket en i Metal-
baand indfattet Bezoar-Sten. Den har utvivlsomt skullet sænkes i Drik-
ken for at gøre den sund. Bægeret afbildes i J. von Schlosser:
Die Kunst- und Wunderkammern der Spatrenaissance. Leipzig. 1908.
pag. 101. En anden Maade at benytte Bezoar paa til drikkelige Læge-
midler var at danne et Bæger af Stenen. Drik, der henstod heri, an-
saas for meget sund. En saadan Pokal kendes ogsaa fra Danmark
og vil paa et senere Sted blive nærmere omtalt.
*). Carduus benedictus var i Aarhundreder anset for en af de Planter, som
leverede den kraftigste Modgift. (Se f. Ex. K. F. H. Marx: Die Lehre
von den Giften. I. Bd. 1. Abt. Gött. 1827. pag. 212.). Ogsaa i Danmark
stillede man store Forventninger til denne Plante. Exempelvis skriver
Simon Paulli (Flora Danica... Kbh. 1648. 4°. J ii v): „...alle
Mand vide vel det/at mand ey bedre ved nogit Middel kand blifue quit
fra slemme giftige Siugdomme / end ved Cardobenedict...". Endnu i
1805 er Carduus benedictus officinel i Danmark (Pharmacop. Danica.
1805. 4 °, pag. 24.). — Intet Under, at man i ældre Tider ventede sig noget
stort af et Lægemiddel, tilberedt af 2 saa kraftige Ingredienser som
Carduus benedictus og Bezoar.
2) Det bør dog erindres, at ikke alle „bezoardiske" Lægemidler indeholdt
Bezoar-Sten. Saa almindelig bekendt var disses Ry for lægende Egen-
skaber, at det var en Anbefaling for et Lægemiddel at kaldes: Bezoar-
dicus, hvormed man hentydede navnlig til dets formodede Evne til at
modstaa „giftige" Sygdomme.