Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

Forfatter: Axel Garboe

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 274

UDK: 671 15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
132 benedict-Vand* 1), til dette blev bittert. En Drik heraf ansaas for særdeles sund. Ogsaa som Pulver, alene eller blandet med andet, kunde Bezoar- Stenen benyttes i Lægekunsten2). Det følgende vil oplyse dette nærmere. I det foregaaende er da skildret de Forestillingskredse, som det 17. Aarhundredes Naturforsker og Læge maatte møde under sine Studier. Ædelstenspørgsmaalet skal nu søges belyst fra en anden Side: Datidens praktiske Liv, og da navnlig skal noget fremdrages om Kure, hvor ædle Stene faktisk har været anvendte. Grosses vollständiges Universal Lexicon aller Wissen- schafften und Ku ns te... Bd. 3. Halle & Leipzig. 1733 in Folio. Spalte 1662. — Sml. ogsaa: E. Kæmpfer: Amoenitatum exoticarum fasciculi V. Lemgoviæ. 1712. 4 °, pag. 393. I Wien’s Hofmuseum findes et Bæger, hvortil er lænket en i Metal- baand indfattet Bezoar-Sten. Den har utvivlsomt skullet sænkes i Drik- ken for at gøre den sund. Bægeret afbildes i J. von Schlosser: Die Kunst- und Wunderkammern der Spatrenaissance. Leipzig. 1908. pag. 101. En anden Maade at benytte Bezoar paa til drikkelige Læge- midler var at danne et Bæger af Stenen. Drik, der henstod heri, an- saas for meget sund. En saadan Pokal kendes ogsaa fra Danmark og vil paa et senere Sted blive nærmere omtalt. *). Carduus benedictus var i Aarhundreder anset for en af de Planter, som leverede den kraftigste Modgift. (Se f. Ex. K. F. H. Marx: Die Lehre von den Giften. I. Bd. 1. Abt. Gött. 1827. pag. 212.). Ogsaa i Danmark stillede man store Forventninger til denne Plante. Exempelvis skriver Simon Paulli (Flora Danica... Kbh. 1648. 4°. J ii v): „...alle Mand vide vel det/at mand ey bedre ved nogit Middel kand blifue quit fra slemme giftige Siugdomme / end ved Cardobenedict...". Endnu i 1805 er Carduus benedictus officinel i Danmark (Pharmacop. Danica. 1805. 4 °, pag. 24.). — Intet Under, at man i ældre Tider ventede sig noget stort af et Lægemiddel, tilberedt af 2 saa kraftige Ingredienser som Carduus benedictus og Bezoar. 2) Det bør dog erindres, at ikke alle „bezoardiske" Lægemidler indeholdt Bezoar-Sten. Saa almindelig bekendt var disses Ry for lægende Egen- skaber, at det var en Anbefaling for et Lægemiddel at kaldes: Bezoar- dicus, hvormed man hentydede navnlig til dets formodede Evne til at modstaa „giftige" Sygdomme.