Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

132 benedict-Vand* 1), til dette blev bittert. En Drik heraf ansaas for særdeles sund. Ogsaa som Pulver, alene eller blandet med andet, kunde Bezoar- Stenen benyttes i Lægekunsten2). Det følgende vil oplyse dette nærmere. I det foregaaende er da skildret de Forestillingskredse, som det 17. Aarhundredes Naturforsker og Læge maatte møde under sine Studier. Ædelstenspørgsmaalet skal nu søges belyst fra en anden Side: Datidens praktiske Liv, og da navnlig skal noget fremdrages om Kure, hvor ædle Stene faktisk har været anvendte. Grosses vollständiges Universal Lexicon aller Wissen- schafften und Ku ns te... Bd. 3. Halle & Leipzig. 1733 in Folio. Spalte 1662. — Sml. ogsaa: E. Kæmpfer: Amoenitatum exoticarum fasciculi V. Lemgoviæ. 1712. 4 °, pag. 393. I Wien’s Hofmuseum findes et Bæger, hvortil er lænket en i Metal- baand indfattet Bezoar-Sten. Den har utvivlsomt skullet sænkes i Drik- ken for at gøre den sund. Bægeret afbildes i J. von Schlosser: Die Kunst- und Wunderkammern der Spatrenaissance. Leipzig. 1908. pag. 101. En anden Maade at benytte Bezoar paa til drikkelige Læge- midler var at danne et Bæger af Stenen. Drik, der henstod heri, an- saas for meget sund. En saadan Pokal kendes ogsaa fra Danmark og vil paa et senere Sted blive nærmere omtalt. *). Carduus benedictus var i Aarhundreder anset for en af de Planter, som leverede den kraftigste Modgift. (Se f. Ex. K. F. H. Marx: Die Lehre von den Giften. I. Bd. 1. Abt. Gött. 1827. pag. 212.). Ogsaa i Danmark stillede man store Forventninger til denne Plante. Exempelvis skriver Simon Paulli (Flora Danica... Kbh. 1648. 4°. J ii v): „...alle Mand vide vel det/at mand ey bedre ved nogit Middel kand blifue quit fra slemme giftige Siugdomme / end ved Cardobenedict...". Endnu i 1805 er Carduus benedictus officinel i Danmark (Pharmacop. Danica. 1805. 4 °, pag. 24.). — Intet Under, at man i ældre Tider ventede sig noget stort af et Lægemiddel, tilberedt af 2 saa kraftige Ingredienser som Carduus benedictus og Bezoar. 2) Det bør dog erindres, at ikke alle „bezoardiske" Lægemidler indeholdt Bezoar-Sten. Saa almindelig bekendt var disses Ry for lægende Egen- skaber, at det var en Anbefaling for et Lægemiddel at kaldes: Bezoar- dicus, hvormed man hentydede navnlig til dets formodede Evne til at modstaa „giftige" Sygdomme.